Privatøkonomi

Et år i Nordea med større indlån, udlån og pension

Områdedirektør Torben Simonsen har grund til det store smil efter udviklingen i Nordea i 2006. Arkivfoto

Områdedirektør Torben Simonsen har grund til det store smil efter udviklingen i Nordea i 2006. Arkivfoto

De 15 nordvestjyske filialer i Nordea tjente 171 mio. før skat i 2006 THY: De 140 medarbejdere i Nordeas filialer i Nordvestjylland og en erhvervsafdeling i Holstebro havde et travl 2006, som endte med fremgang på alle punkter. Det fortalte områdedirektør Torben Simonsen, da han i aftes orienterede aktionærerne om rigets tilstand ved et årsmøde i Thy Hallen. Torben Simonsen kunne fortælle, at kunderne i 2006 gemte meget på kistebunden. Udlånet steg med 1325 mio. kr., hvilket er en stigning på godt 15 procent, og dermed bringer indlånsmassen op på næsten 10 mio. kr. Det betegnede Torben Simonsen som meget tilfredsstillende. Men især udviklingen på pensionsområdet har været bemærkelsesværdig. - Vi har modtaget pensionsindbetalinger på 386 mio. kr., hvilket er mere end 54 procent mere end året før. Det er en stigning på over 16 procent. Det skyldes blandt andet, at det i 2005 blev muligt for Nordeas kunder at flytte SP- og LD-midler. Næsten 7000 kunder har indtil nu valgt at flytte disse midler til os med et samlet indestående på omkring 140 mio. kr., noterede Torben Simonsen. Nordea er også meget tilfreds med udlånsudviklingen. Stigningen blev på 1154 mio. kr., således at udlånet er oppe på godt 10 mia. kr. Torben Simonsen fastslog også, at bankens filosofi om at minde kunderne om, at det er billigere at låne i banken frem for at finansiere indkøb via kontokort. Torben Simonsen noterede også, at Nordea havde styr på både omkostninger og tab og hensættelser. - Vi udviser fortsat husholderisk adfærd i alle forhold. Det er en dyd for os, og det vil vi fortsætte med, fastslog områdedirektøren. Torben Simonsen hæftede sig ved bankens fordelsprogram, som til stadighed vil blive udviklet i form af blandt andet bedre rådgivning. Endelig kunne han fastslå, at det i 2006 havde været en god investering at være aktionær i Nordea. Afkastet i 2006 steg ganske pænt med 33 procent. Det kommer Nordeas godt 10.000 aktionærer til gode her i området. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Holm poul.erik.holm@nordjyske.dk