EMNER

Et år om at sælge en fire-værelses i Nørresundby

Det tager i gennemsnit knap et år at sælge en fire-værelses lejlighed i Nørresundby, mens det tager et halvt år at sælge en to-værelses lejlighed i Aalborg. Se tal for liggetider i Nordjylland.

Det er hjemmesiden boliga.dk, der har lavet en opgørelse over gennemsnitlige liggetider på lejligheder fordelt over hele landet. Kun postområder, hvor der er 30 andels- eller ejerlejligheder til salg, er taget med i statistikken. Statistikken viser, at der er 39 fire-værelses lejligheder til salg i Nørresunby, og at den gennemsnitlige liggetid for disse er 352 dage. Lidt bedre står det til med to- og tre-værelses lejligheder i byen, som det tager henholdvis 281 og 325 dage at komme af med. Kortere i Aalborg På den anden side af fjorden i Aalborg tager det ikke så lang tid at få en lejlighed solgt. Her er liggetiden for en to-værelses lejlighed 182 dage, mens det i gennemsnit tager 170 dage at få solgt en fire-værelses lejlighed og 162 dage at få solgt en tre-værelses lejlighed. Frederikshavn er den sidste nordjyske kommune, der har tal med i Boligas statistik. Her er den gennemsnitlige liggetid for en tre-værelses lejlighed 274 dage, mens det tager 268 dage at komme af med en to-værelses lejlighed i byen. Statistikken blev lavet 12. maj i år.