Et-årig i koma: Fik æble galt i halsen

En lægehelikopter måtte rykke ud, efter en 13 måneder gammel dreng var ved at blive kvalt i et stykke frugt.

Et-årig i koma: Fik æble galt i halsen

Tilstanden for en 13 måneder gammel dreng er kritisk, efter han onsdag fik et stykke æble galt i halsen på en institution i Ringsted. Det skriver TV2 Øst.

Pædagogerne kunne ikke fjerne æblestykket, men ydede førstehjælp indtil lægehelikopter og falckredder ankom.

Først da barnet nåede frem til Rigshospitalet, lykkedes det at fjerne æblet. Drengen ligger nu i koma, og hans tilstand er kritisk.

Ifølge TV2 Øst har forældre og pædagoger efterfølgende modtaget psykologhjælp, og pædagoger fra andre institutioner i området har torsdag været til stede i den pågældende vuggestue for at hjælpe deres rystede kolleger.

/ritzau/