Incest

Et års fængsel for overgreb mod kusine

Domsmandsretten frikendte en 23-årig mand for yderligere et overgreb.

En 23-årig mand med bopæl udenfor Aalborg blev mandag idømt et års fængsel for seksuelle overgreb på sin mindreårige kusine i årene 2003 og 2004. Overgrebene skete, da den 23-årige boede hjemme hos forældrene i det sydlige Thy. I retten i Holstebro forklarede den dømte, at overgrebene opstod spontant og kulminerede i, at han forsøgte at gennemføre et samleje med den på det tidspunkt otteårige pige. Manden, der har siddet varetægtsfængslet siden den 30. november i fjor, nægtede sig i retten skyldig i også at have begået flere overgreb på sin fætter, pigens lillebror. Anklagen omfattede blandt andet en tiltale om voldtægt mod drengen. Med dommerstemmerne 2-1 valgte retten kun at idømme den 23-årige et ophold bag tremmer for krænkelsen af kusinen. Den 23-årige modtog dommen. Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at overveje, om den vil anke afgørelsen.

Forsiden