Et-års fødselsdag hos Run for Fun

Løbeklub kan se tilbage et et succesfyldt første år

De fire stiftere af den nye løbeklub for et år siden i Haverslev som underafdeling af byens idrætsforening. Fra venstre Bo Glerup, Stefan Larsen, Joan Straarup og Gitte Hansen. Privatfoto

De fire stiftere af den nye løbeklub for et år siden i Haverslev som underafdeling af byens idrætsforening. Fra venstre Bo Glerup, Stefan Larsen, Joan Straarup og Gitte Hansen. Privatfoto

HAVERSLEV:Her ved årsskiftet kan løbeklubben Run for Fun i Haverslev fejre 1 års fødselsdag.

Det første år har været helt forrygende med en kæmpe stor lokal opbakning, og nu glæder ledelsen sig til at komme i gang med en ny spændende sæson her i vinterkulden.

Kontingent er fortsat 150 kr. fra nytår til sommer, der kan betales på klubbens hjemmeside.

Den nye sæson indledes torsdag 10. januar, hvor instruktør på løbestrækningen 0 til 5 km. er Bo Glerup, fra 5 til 10 km. Helene Selmer og Susanne Glerup.

Øvrige 5, 10, 21, 42 km. distancer er instruktørerne Malene Jensen, Gitte Høyer, Stefan Larsen og Joan Straarup.

Sæsonen for gå-hold indledes først torsdag 28. februar ved Carina Klünder.

Del af landsindsamling

Løbeklubben Run for Fun i Haverslev er også kommet med som aktiv deltager i Danmarksindsamlingen – Gi’ dine ben til Afrika torsdag 7. februar.

Sammen med fire andre løbeklubber vil der blive samlet penge ind til Afrika.

Prisen er 10 kr. per omgang, og starten går fra Super Spar i Haverslev. Nærmere information om arrangementet følger senere fra løbeklubben.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.