Orlovsordninger

Et års orlov for kammeraterne

Christian Rostgaard Andersen kæmper de studerendes sag i Studentersamfundet

AALBORG:Han arbejder cirka 50 timer om ugen - godt nok får han næsten ingen løn, men til gengæld bliver han et år forsinket i sit studie. Det lyder ikke umiddelbart som en fed tjans, men alligevel har Christian Rostgaard Andersen valgt at tage orlov i to semestre for at varetage posten som forkæmper for sine kammerater i jobbet som formand for Studentersamfundet. - Det er vigtigt, at de studerende bliver hørt, og at der er nogen som varetager deres interesser, mener studenterformanden. Men formandsposten kan ikke forenes med et almindeligt studieforløb, og derfor har Christian Rostgaard Andersen taget konsekvensen og taget søgt orlov fra civilingeniørstudiet. - Det bliver selvfølgelig hårdt at se mine kammerater blive færdige før mig, men på den anden side får jeg meget ud af jobbet her, siger han. Studentersamfundets lokaler ligger centralt placerede - lige over kantinen og ved siden af Café Du Ve', hvor det hele begyndte for Christian Rostgaard Andersen. - Jeg kendte nogle folk, som var med til at drive cafeen, og på den måde kom jeg ind i det frivillige studenterarbejde, fortæller han. Og da han først kom i gang, tog det ene det andet, indtil han sidste år i marts blev valgt som formand for Studentersamfundet. Jobbet indebærer mange forskellige opgaver - så mange, at det er svært for Christian Rostgaard Andersen at definere, hvad det egentlig er han laver. - Mange tager det jeg laver som en selvfølge - det er bare ting som skal fungere, siger han og henviser til, at det er ham som sørger for at skrive dagsordener til møder, svare på mails, tale med de frivillige og så videre. Studerende har det godt Studentersamfundet består af mange undergrupper, og Christian Rostgaard Andersen prøver at deltage en lille smule i dem alle. - Det handler om at følge med i, hvad der rører sig blandt de studerende, siger han. Men selvom Studentersamfundet blandt andet ønsker sig flere grupperum og bedre studiemiljø på universitets område, mener studenterformanden generelt, at de studerende i Aalborg har det godt. - I forhold til studerende på andre universiteter, tror jeg vi har det godt. For eksempel tror jeg ikke vi er så ensomme som andre studerende, siger han. Det tilskriver han det gruppebaserede arbejde, som ifølge Christian Rostgaard Andersen er en af Aalborg Universitets vigtigste forcer. Men han tror også det er forklaringen på, at mange af de aalborgensiske studerende ikke har tid til meget andet end deres studier - for sådan oplever han sine kammerater. - Man kan ikke tillade sig at være ret meget væk fra sin gruppe, og det er måske grunden til, at der ikke er så mange som engagerer sig i aktiviteter, der går ud over det daglige arbejde, siger Anders Rostgaard Andersen, der ofte har svært ved at forklare studerende fra andre universiteter, hvordan det lige er det foregår heroppe nordpå, hvor grupperummene er indrettede til små hjem og hvor natten ofte bliver tilbragt sammen med gruppemedlemmer, pizza og stress. Store oplevelser Arbejdet som studenterformand er heller ikke altid lige let. - Alt i Studentersamfundet er baseret på frivilligt arbejde, og jeg kan ikke få folk til at lave noget, de ikke har lyst til. Derfor ender det tit med, at jeg kommer til at sidde med nogle af de opgaver som ingen andre gider. Men på den anden side får jeg så mange andre store oplevelser ud af mit arbejde, at det ikke gør mig noget, siger Christian Rostgaard Andersen og henviser til de mange kontakter, han har fået gennem sit arbejde. Han har også lært at strukturere sin tid, og det håber han at kunne gøre brug af, når han skal ud og søge job. Men først og fremmest glæder han sig til at komme i gang med sine egne studier igen til februar. - Jeg har savnet gruppearbejdet, så det bliver fint at begynde på ottende semester, fortæller han. Til marts står en anden formand klar i kulissen, og så melder Christian Rostgaard Andersen sig helt ud af bestyrelsesarbejdet i Studentersamfundet. - Jeg vil ikke sidde i bestyrelsen som gammel formand, men jeg vil selvfølgelig følge med i arbejdet, siger han. Og sådan er vilkårene i det frivillige studenterarbejde. - Det er meget dynamisk, fordi der hele tiden er udskiftninger i bestyrelsen, men jeg vil nu alligevel arbejde på at lave en ordentlig overlevering til min efterfølger, så der kommer en sammenhæng i vores arbejde, slutter han.

Forsiden