Værsgo Frederikshavn: 150 nye arbejdspladser er på vej

Mette Frederiksen kommer fredag til Frederikshavn med gode nyheder

Statsminister Mette Frederiksen kommer til Frederikshavn fredag - og hun har gode nyheder med i bagagen.

Statsminister Mette Frederiksen kommer til Frederikshavn fredag - og hun har gode nyheder med i bagagen.

FREDERIKSHAVN:Der er gode nyheder på vej til Frederikshavn.

Skatteminister Morten Bødskov og statsminister Mette Frederiksen præsenterer fredag eftermiddag lokationerne for fire nye skattecentre, hvor af det ene placeres i Frederikshavns gamle postcenter. Præsentationen finder sted på præcis det sted i Frederikshavns midtby, hvor landets nordligste skattecenter skal ligge. Ministrene står foran det lukkede posthus i Skippergade, hvor Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen også er til stede sammen direktør for Skattestyrelsen, Merete Agergaard.

De øvrige tre centre skal ligge i Slagelse, Ringe og i Svendborg på Fyn.

Glæde hos borgmester

Borgmester Birgit S. Hansen (S) glæder sig naturligvis over endnu en stor statslig arbejdsplads i byen, der i forvejen huser Udbetaling Danmark. Borgmesteren kender ikke meget til de nærmere detaljer omkring skattecenter Frederikshavn, men har hørt, at det drejer sig 100-150 nye arbejdspladser.

- Hvornår centret åbnes, ved vi ikke, men det vil ministrene formodentlig fortælle mere om fredag eftermiddag, svarer Birgit S. Hansen.

Statsminister Mette Frederiksen kommer til Frederikshavn fredag - og hun har gode nyheder med i bagagen.

Statsminister Mette Frederiksen kommer til Frederikshavn fredag - og hun har gode nyheder med i bagagen.

For Frederikshavn Kommune er typen af arbejdspladser i et nyt skattecenter vigtig. Administrative arbejdspladser er nødvendige for blandt andet at øge bosætningen i kommunen og regionen,

- Vi har brug for såkaldte ægtefællejobs, som kan tilbydes til de ægtefæller, der gerne vil følge med den ægtefælle herop, som kan få arbejde i den maritime sektor eller indenfor industrien. Derfor er det en rigtig god nyhed for os. Vi vil gerne have hele paletten af jobs, oplyser borgmester Birgit S. Hansen.

Og hvis nogen spørger om der kan rekrutteres til et skattecenter i Frederikshavn?

- Det kan vi. Det har vi netop bevist, da man valgte at placere Udbetaling Danmark i Frederikshavn. Ikke alle flytter til kommunen men vælger at pendle fra andre kommuner i Nordjylland. Men der er folk til at besætte den slags stillinger, understreger Birgit Hansen som tilføjer, at en stor arbejdsplads med en placering midt i centrum desuden kan give øget omsætning i detailhandlen i gågaden, i dagligvarebutikkerne og øget brug af den offentlige transport.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.