Lokalpolitik

Et anderledes Grundlovsmøde i Retfærdigheden

Hvad skal vi stille op med Sæby? Det kommer der flere gode bud på grundlovsdag

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kommunaldirektør Mikael Jentsch - grundlovstaler i Sæby. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

SÆBY:Hvor er Sæby om 10 år? Hvad kan sæbynitterne selv gøre for at bidrage til udviklingen, og hvordan kan Sæby være med til at sikre nye medarbejdere til kommunens virksomheder.

Det er nogle af de spørgsmål, som kommer til debat i Retfærdigheden i Algade 14 på grundlovsdag, onsdag den 5. juni.

Folkene bag Retfærdigheden har allieret sig med folkeoplysningsforbundene - og inviterer til et nyt og anderledes grundlovsmøde.

Duetoft og Jentsch

Kommunaldirektør Mikael Jentsch giver sit bud på Sæbys muligheder og udfordringer, og tidligere folketingsmedlem Peter Duetoft (S), der i dag sidder i Hjørring Byråd, styrer spørgsmål, kommentarer og dialog.

Borgmester Lars Møller (V) og Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Birgit Hansen, deltager også med noget, der ligner starten på valgkampen, mens Mikkel Møl Dalsgaard står for den musikalske underholdning.

Mikkel Møl er sæbydreng, som nu står på affyringsrampen til en musikalsk karriere. Han har udgivet ep i eget navn har over flere omgange spillet live i New York, Los Angeles og Austin, USA, og spiller i dag med bandet Keep Camping.

Grundlovsmødet i haven ved Retfærdigheden er fra 13-16.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst