Et bedre liv med en ny nyre

Rita har fået ny nyre tre gange

22. september 2002 08:00

Tre gange har 32-årige Rita Østergaard Jensen været igennem en nyretransplantation, og alle tre gange har hun oplevet at få det mærkbart bedre. At have sin egen nyre betyder frihed, for så skal hun ikke i dialyse for at få renset blodet tre gange om ugen. Det betyder, at hun har meget mere energi og bedre kan koncentrere sig. Det betyder, at hun ikke skal gå og være syg og træt hele tiden. Rita Østergaard Jensen er født med sygdommen cystenyre, hvor væskefyldte blærer sætter sig på nyrerne og ødelægger dem. Derfor har hun siden teenageårene gået i dialyse tre gange om ugen, hvor man ved dialysen udfører nyrens funktion - at rense affaldstoffer ud af blodet og trække væske ud af kroppen. - Før jeg kom i dialyse, var jeg svag og kørt ned til sokkeholderne. Jeg kastede op hver dag i et år. Med dialysen fik jeg det meget bedre, fortæller Rita Østergaard Jensen. Det var mest lægerne og forældrene, der synes, at Rita skulle skrives op til en nyretransplantation, og Rita tænkte ikke så meget over det. Hun har aldrig haft problemer med tanken om at skulle have et andet menneskes organ ind i sig. Hun gik med en bipper, og en dag bippede den - der var en nyre til Rita. Hun var kaldt ind som reserve, for der kaldes altid tre ind til to nyrer, hvis det nu viser sig, at den ene ikke kan modtage organet alligevel. En af de to andre var forkølet og kunne derfor ikke blive transplanteret, og det betød, at Rita fik sin første nyre transplanteret den dag i 1985. - Jeg fik masser af energi og steg to karakterer i alle fag i skolen, fordi jeg ikke længere sov i timerne. Det gav en stor frihed ikke at skulle på hospitalet hele tiden, husker Rita. Men der var også andre ting forbundet med at være transplanteret. - Man får hele tiden medicin, der svækker immunforsvaret, så man ikke afstøder nyren. Der er forskellige bivirkinger ved de forskellige former for medicin, for mig betød det, at jeg gik fra at være meget tynd til at tage på, og jeg er altid varsom med ikke at få infektioner. Nyren blev afstødt. Der var en del problemer med nyren, og det begyndte at gå ned ad bakke med dens funktion. Den blev simpelt hen slidt og gik i gang med den proces, der kaldes kronisk afstødning - nyren bliver afstødt lidt efter lidt. Den ryger ikke ud, men kroppen sætter den simpelt hen ud af funktion og forbindelse med kredsløbet, når den er blevet for dårlig, og så skrumper den ind til rosinstørrelse. Rita Østergaard Jensen understreger, at det ikke et normalt, at der er så mange problemer med nyrene, at der skal tre nyrer til. - Jeg er svær at transplantere - mit immunforsvar er for godt. Men jeg kender til en, der har haft sin nyre i 37-38 år, smiler hun. Immunforsvarets opgave er blandt andet at afstøde fremmedlegemer, og derfor reagerer det på det ny organ. Medicinen, der hæmmer immunforsvaret for at beskytte nyren, har samtidig den bivirkning, at det slider på nyren. Nyren skal have 10 pct. tilbage af sin funktion for at den kan klare jobbet. Da Ritas nyre efter cirka fem års virke blev så dårlig, måtte hun i dialyse igen. - Jeg var startet på Universitetet, men måtte tage sygeorlov. Jeg blev skrevet op til en nyre igen, men der var lang ventetid. Derfor ville min mor give mig sin nyre, fortæller Rita, der efter mange overvejelser og samtaler sagde ja til det tilbud. Den ny nyre var rigtig god, og Rita fik det igen rigtigt godt, startede på lærerseminariet og havde en god tid. Men midt i studiet begyndte den nyre også at lave vrøvl, og den blev langsomt afstødt. Det betød dialyse igen, og Rita fik ekstra tid til at gøre sit lærerstudium færdig, mens hun nu for tredie gang stod på venteliste til en ny nyre. Seks års ventetid Denne gang gik der seks år med at vente på en nyre, Rita var igen bundet af at skulle i dialyse og arbejde som lærer på nedsat tid. Men ventepositionen slog hende ikke ud. - Jeg fokuserede nok ikke så meget på det. Man kan ikke bruge hele sit liv på at vente, siger hun. Men endelig blev der ringet fra Skejby Sygehus. Nu var der en nyre klar, og Rita blev opereret for tredje gang. Der opstod problemer, for Ritas immunforsvar forsøgte at få en akut afstødning i gang, men ved hjælp af medicin lykkedes det at få kroppen til at acceptere den ny nyre. En ny medicinkombination har gjort, at nyren har arbejdet stabilt de seneste halvandet år, og der er ingen tegn på kronisk afstødning. Men det er selvfølgelig hårdt at leve med en kronisk sygdom. - Det værste er magtesløsheden. Men det kan man sætte sig lidt ud over ved at samle en masse viden og være med i behandlingen, siger Rita, der ved noget nær alt om udviklingen på området og er aktiv i Nyreforeningen. - Men man kommer da i krise ind i mellem, og man får et nærmere forhold til døden, det kan ikke undgås. Rita ved, at hendes første nyre kom fra en svensk mand og at den nyre, hun lever med nu, er fra en 54-årig dansk mand. Men hun tænker ikke så meget på dem som personer, men mere generelt. - Det er flot, at der er nogen, der vil give sine organer. Det tænker jeg på. Jeg er jo afhængig af det. siger hun. Hun betegner sit liv som nyretransplanteret som normalt. - Jeg er nok mere træt end andre på grund af medicinen, og derfor arbejder jeg også på nedsat tid. Men jeg har et godt liv.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...