Et bedre vandmiljø?

Allerførst vil jeg rose Fødevareministeren for (17.2.) at svare på mit læserbrev.

Det aftvinger respekt, at hun kan afse tid til dialogen, når man tager i betragtning hvor travlt regeringen må have med at redde landet gennem krisen og samtidig sidde med formandskabet i det store EU. Fr. Gjerskov indleder med, at hun naturligvis støtter randzonerne, men tage æren for dem, vil hun ikke. De er sikkert ganske korrekt "opfundet" af den tidligere regering. Det ændrer jo bare ikke det mindste på, hvordan jeg og mange andre almindelige borgere og lodsejere, føler os bestjålet og trådt på. Om det er af en rød eller en blå socialdemokrat, gør ingen forskel. Leder i Børsen omtaler det som "Danmarkshistoriens største jordtyveri", så helt alene med min frustration, er jeg da ikke. Ejendomsretten har den tidligere regering taget hensyn til, skriver Fr. Gjerskov. Det er muligt, men som jeg ser det, vil det være den siddende minister, der skal trækkes med balladen, når landbrugets organisationer lægger sag an mod staten, så om hun vil eller ej, skal ministeren nok blive fedtet ind i det. Sidst staten "stjal" to meter bræmmer, gik det kun med nød og næppe, og det var med en stor løftet pegefinger! Hvordan forestiller man sig så i sin vildeste fantasi, at man kan slippe af sted med de næste 10 meter. Min anden anke går på, at man fra centralt hold vil lovgive omkring hvad der skal gro eller, nok især, ikke gro på disse randzoner, her er det bare, jeg må sige: Naturlovene retter sig ikke efter hvad politikerne siger! Det vil gro til, om ministeren vil eller ej. Jeg tillader mig nok engang at anfægte det faglige grundlag for indførelse af disse bræmmer, hvilket ministeren meget behændigt undlader at kommentere på i sit svar. "Vi skal hindre udvaskning af kvælstof", bliver der sunget fra morgen til aften. Skulle vil nu ikke, en gang for alle, aflive den fejlagtige myte om kvælstofs årsager til alt ondt i denne verden. Vi har nu i mere end 25 år ofret mia. af kroner på at modarbejde naturlovene. Vi bør gøre status som i vore nabolande, spørge os selv, hvad har vi reelt fået for pengene? Når man bruger andre folks penge, skal man udvise stor ydmyghed, og være sikker på at man reelt får noget for pengene, Et princip jeg personligt, og vi i LA vægter højt. I LA er det helt korrekt, at vi går ind for den personlige frihed. Frihed til selv at bestemme over egen matrikel, og hvem, der skal færdes derpå. Vi går derimod ikke ind for statslig beslaglæggelse af privat ejendom eller produktionsapparat. Vi ønsker at stå vagt omkring den private ejendomsret. Inden vi kaster flere mia. i vandet, så har jeg en bøn til Fr. Gjerskov. Kom med bare et skudsikkert bevis på, at reduceret udledning af kvælstof, har medført et bedre vandmiljø. Det vil jeg se frem til. Skulle det vise sig, at man på Slotsholmen og i ministerierne kommer til erkendelsen af, at man har taget fejl, er det ingen skam at indrømme det. Vi har alle lov at blive klogere. At turde lægge en ny kurs, vil kun aftvinge respekt, og være til gavn for hele samfundet og miljøet. Fr. Gjerskov har faktisk her en unik mulighed for at skrive sig ind i historiebøgerne. Følgende citat kan ikke være fremmed for ministeren. Man har et standpunkt, til man tager et nyt! Der er angiveligt et ønske i befolkningen om mere natur. Jeg deltager gerne i en debat om, hvordan det kan lade sig gøre, samtidig med, at vi bevarer en bæredygtig fødevareproduktion, arbejdspladser, eksportindtægter - og lad os finde ud af, hvordan det vil kunne finansieres. Jeg ser frem til dialogen. Skulle ministeren komme en tur forbi det himmerlandske, skal hun som alle andre være hjertelig velkommen til en tur i det grønne, jeg skal gerne vise rundt. Dette blot for endnu engang at understrege, at her ude på landet, står døren altid åben.