Danmark

Et boom i den danske optimisme

{ KØBENHAVN: Danske lønmodtagere skuer lyst på fremtiden, efter at en sky af sortsyn hang over landet for et år siden. Det er det internationale konsulentfirma Right Management, der står bag undersøgelsen af danskernes syn på deres karrieremæssige fremtid. I den seneste opgørelse er de danske lønmodtagere blandt de mest optimistiske i verden. Det skyldes den rekordlave danske arbejdsløshed og den generelt gode privatøkonomi, der skaber stor optimisme hos de ansatte omkring deres egen jobsituation, lyder det i en kommentar fra Claus Maron, administrerende direktør i Right Kjaer & Kjerulf, som er den danske del af Right Management. Norge topper på førstepladsen og Japan på andenpladsen, mens Tyskland bunder listen som nummer 18./ritzau/