EMNER

Et dyrskue fyldt med glade ansigter

Afslappet stemning og udstillede dyr i topkvalitet på traditionsskuet i Løgstør

Der skal en god fysik til at styre en 900 kilo tung limousinetyr, og den besidder hobbylandmand Ove Iversen, som råder over en halv snes dyr på en ejendom i udkanten af Løgstør. Foto: Henrik Bo
Der skal en god fysik til at styre en 900 kilo tung limousinetyr, og den besidder hobbylandmand Ove Iversen, som råder over en halv snes dyr på en ejendom i udkanten af Løgstør. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

LØGSTØR: - Vi har ikke så mange dyr her, men til gengæld er kvaliteten helt i top, og det har vi en af vore dommeres ord for, betror Bent Højgaard Andersen.

Formanden for Løgstør Dyrskue nyder synet af mange glade mennesker. Blandt heste, kødkvæg jerseykvæg savner han dog at se de p.t. sygdomsramte dansk holsteiner tilbage på et traditionsskue, som har trukket 40 dyr fordelt på seks racer.

Men så er det jo godt, at lokale Ove Iversen har slæbt 900 kilo tunge Gordon med på dyrskuepladsen.

Den 28 måneder unge, pompøse limousinetyr gør utvivlsomt sin fyldest, når han slippes løs i avlsøjemed.

Meget apropos ejer Ove Iversen 10 moderdyr, der må leve op til kravet om årligt at levere en kalv for ikke at ende på slagteriet i utide.

- Men i dag er vi her for at vise flaget, siger Ove Iversen stilfærdigt, lige inden Gordon trækkes ind i Store Ring for at blive bedømt.

Anderledes ubekymret om kritiske dommerøjne er den femårige springfyr Erik og hans halvt så gamle lillebror Karl, der leger, mens mor Heidi Jensen holder styr på de fire jerseykøer - udvalgt fra en bestand på 350 dyr på Sjørup Vestergaard ved Strandby nær Farsø.

- Man glæder sig jo op til en dag som denne, hvor dyrene skal klippes, vaskes og gøres præsentable med både den ene og den anden kam - men uha, hvor bliver man nervøs for, om man når det hele, forklarer Heidi Jensen.

- Man ser jo frem at møde konkurrenterne, som vi jo kender godt, og selvfølgelig håber vi da på at kunne drille dem lidt, uddyber hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden