Et EU-medlemsskab for et selvmål

Opstopperens bestyrer havde sat næsen op efter dansk VM-deltagelse, og det var med en nærmest stoisk ro og sejrssikker fornemmelse i sjælen, at han inviterede sig selv til fodbold hos Yasar i Hjørring - men det var tyrken og ikke jyden

Jeg havde egentlig overvejet at tage min gamle landsholdsdragt på, men det er som om, den ikke passer så godt længere. Siden den rød-hvide trøje blev anskaffet for få år siden (den er ikke udleveret af Morten Olsen, red.), er der åbenbart løbet meget vand i åen - og søde sager ned i sækken. For ganske vist er det ret moderne at kunne se navlen titte frem på dellens centrum mellem bukser og T-shirt, men det er altså, lige i dette specifikke tilfælde, ikke noget særligt kønt syn. Derfor tropper Opstopperens bestyrer op i civilt, da han onsdag aften har inviteret sig selv til fodbold hos Yasar, en 30-årig tyrker, der bor på Trollhättanvej i Hjørring. Men der skal ikke herske tvivl om, at det rød-hvide hjerte banker bag trøjen, mens Yasar naturligvis krydser fingrene for tyrkisk triumf i Albanien. På grund af forskellige omstændigheder ender vi dog i hans forældres lejlighed, der er ledig, da de er på visit i Tyrkiet. På reolen i stuen troner en gul og rød fodbold på toppen af en vase, og bolden er plastret til med billeder af spillerne fra den tyrkiske storklub Galatasaray. - Min far og min lillebror er Galatasaray-fans, men jeg holder selv med Fenerbache, så vi diskuterer tit fodbold, når vi er sammen, forklarer Yasar. Djævelsk driblende Efter et kvarters tekniske fiks-fakserier, hvor Yasar og svogeren roder lidt rundt med den digitale parabolmodtager, lykkes det at få et klart billede igennem på kanalen SHOW Turk, der viser Albanien-Tyrkiet på skærmen. Klokken 18.00 bliver de to kampe fløjtet i gang og regnestykket er enkelt: Tyrkiet skal sætte point til, mens Danmark skal have fuldt udbytte fra Kazakhstan. - Jeg tror, Tyrkiet vinder. De sidste tre-fire kampe har holdet spillet rigtig godt. Det kører for dem, siger Yasar. Og naturligvis har han noget at have det i, for den magiske og djævelsk driblende Emre, den tyrkiske plæneklipper Okan og fyrtårnet Sükur er ikke sådan at spøge med, men håbet om, at der kan føjes endnu et opløftende vers til sangen om bomber-Larsen lever i bedste velgående. Emre og Sükur er dog ikke med fra start, og efter mine begreber er det ganske godt, hvis man skal kigge på den disposition gennem rød-hvid optik. Fair-play i sofaen Signalet fra Kazakhstan-Danmark kan ikke hentes ned, og der er aftalt fair-play i sofaen: Det er i sagens natur med tyrkisk kommentator ved mikrofonen, og Yasar lover at berette, hvis der oplyses om slagets gang i Danmarks kamp. I løbet af den halvanden time lange fight, er det kun muligt at opfatte spillernes navne og ordet off-side i kommentatorens talestrøm. For få chancer - Det kan godt være, at der bliver dyttet i gaderne i Tyrkiet, hvis vi går videre, men det har vi nu ikke tænkt os at gøre her i Hjørring, siger Yasar - Men hvis det ender med, at Tyrkiet ikke går videre til VM i Tyskland i 2006, holder jeg selvfølgelig med Danmark, siger han. Kampen er ved at have nogle minutter på bagen, og det går lidt frem og tilbage, men Yasar og hans svoger er tydeligvis ikke helt tilfredse med spillet. - De skaber for få chancer, konstaterer Yasar, der efter ti minutter klasker hænderne sammen i ærgerlse for første gang, da Bastürk sender et langskud afsted uden om målrammen. De skal passe på 1. halvleg er i det hele taget ikke særlig opløftende for de tyrkiske tilhængere på Trollhättanvej, og deres danske gæst vejrer morgenluft, selv om den tyrkiske kommentator endnu ikke har berettet om Danmarks kamp. 2. Halvleg, hvor Emre og Nihat kommer på banen, er ikke mange minutter gammel, da Yasar lidt afdæmpet oplyser, at den tyrkiske kommentator beretter, at Danmark pludselig er foran 2-0, og selv om glæden bruser i kroppen, sidder jeg mærkelig nok også med en portion dårlig samvittighed over, at bælle kaffen på bordet samtidig med, at Tyrkiet måske er på vej ud i mørket. Ganske kort tid efter knalder Tümer Metin dog bolden i nettet for tyrkerne, og flertallet af hjørnesofaens medlemmer jubler vildt. Et stille, fremsagt forslag om, at Tyrkiet kan få et EU-medlemsskab for et selvmål, er der desværre ingen, der bider på. Det er som om Albanien har tabt pusten, og selv om det bliver til endnu et par hæderlige forsøg, ser det skidt ud med blot et par minutter tilbage. - Men Tyrkiet skal passe på. Der er tit blevet scoret mod dem i de sidste minutter, lyder det opmuntrende fra min vært og tankerne flyver tilbage til Champions League-finalen for få år siden, hvor Manchester United hev sejren i land med to scoringer i de sidste minutter over Bayern München. Men det albanske landshold er unægtelig et hold af en noget anden støbning end United, og da dommeren fløjter kampen af, er den kolde tyrker en realitet, mens de danske VM-drømme er pist forsvundet. Hva' pokker Der bliver sagt pænt farvel, og i lyset af aftenens resultater, er det egentlig meget rart ikke at spankulere slukøret gennem gaderne i nationaldragten - og da den lune efterårssol er forsvundet, ville det da også være en kold fornøjelse at rende rundt med et stykke af maven bar. Tilbage er vel kun, selv om det kræver lidt overvindelse, at lykønske tyrkerne med deres triumf, når Danmark nu ikke selv kunne finde ud af at gøre arbejdet færdigt i tide - og hva' pokker: Det skal da blive fornøjeligt at følge næste års slutrunde med Zidane, Ronaldinho, Emre, Rooney og Totti og resten af stjerne-slænget. Gad vide om kvinderne i det ganske, danske land har sat næsen op efter, at ingen mænd vil sidde klistret foran skærmen næste år, når nu landsholdet er slået ud - mon ikke de kommer til at revidere den opfattelse.