Et eventyr af de hvide høge

Frederikshavn White Hawks sneg sig akkurat med i slutspillet og endte med DM-sølv

white hawks havde meget at glæde sig over i sidste sæsons slutspil. Også i DM-finalen mod Herning Blue Fox, hvor høgene i denne situation netop har scoret.Foto: Peter Broen.

white hawks havde meget at glæde sig over i sidste sæsons slutspil. Også i DM-finalen mod Herning Blue Fox, hvor høgene i denne situation netop har scoret.Foto: Peter Broen.

FREDERIKSHAVN:White Hawks fra Frederikshavn var på vej ud af grundspillet i sidste sæsons AL Bank-Liga i ishockey. 21. februar lignede sidste spilledag for høgene fra nord, der ellers måneden forinden havde afsat cheftræner Olaf Eller til fordel for finske Heikki Mälkiä. I skøjtehallen i Frederikshavn var den minimale chance for at snuppe en plads i kvartfinalespillet både afhængig af en hjemmesejr over SønderjyskE og et nederlag til EfB Ishockey på egen is mod AaB Ishockey. Ganske vist indløb der hurtigt meldinger om nordjysk assistance i Esbjerg med en 4-1 føring, men da SønderjyskE i tredje periode bragte sig i front med 2-1, var slutspillet langt henne at hente for de hvide høge. Men arbejdsmoralen har altid været hos ishockeyspillerne i Frederikshavn, og de nægtede simpelthen at give op. Et minut før ophør af den ordinære spilletid fik Matt Davidson udlignet til 2-2 i et powerplay, hvor man også havde taget keeper Pisar ud, og da der ikke blev scoret i forlængelsen, blev White Hawks skæbne først beseglet i en nervebetonet straffeslagskonkurrence. Her scorede EfB kun en enkelt gang, så efter en scoring af høgenes Matt Davidson, tog Mike Grey afgørelsen i egne hænder. Mr. White Hawks fik scoret. En 3-2 sejr var hjemme, og det var akkurat nok til at sende EfB væk fra ottendepladsen, mens høgene sensationelt pludselig var med i slutspillet. Forrygende slutspil Det var starten på forrygende halvanden måned, der først gik over Rødovre, som havde vundet grundspillet og derfor var kæmpefavoritter mod høgene. Frederikshavnerne fik igen ryggen mod muren men fik dog presset Rødovre ud i syv kampe, hvor den sidste skulle foregå på udebane. Her var White Hawks igen igennem hele følelsesregisteret. Grey og kompagni indledte fornemt og kom i front med 2-0, men hjemmeholdet fik tingene vendt og førte 3-2 til kort før tid. Men på 32 sekunder fik White Hawks totalt vendt kampen. Først med en udligning og så en afgørende scoring til 4-3 sat ind i powerplay af Christian Schioldan. Semifinalen ventede sensationelt, og SønderjyskE var modstanderen. Her leverede høgene overraskelser på udebane og kunne derfor tage stikket hjem allerede i sjette kamp, hvor det blev 3-1 på hjemmebane. I finalen mod Herning formåede de hvide høge at hænge på i den første hjemmekamp med en klar sejr, men derefter var der forståeligt nok udsolgt hos de trætte høge. I femte DM-finale sikrede Herning Blue Fox sig guldet 8. april, mens der var fortjente sølvmedaljer til White Hawks efter en sæson, der sluttede som et rent eventyr med den ene fantastiske oplevelse efter den anden. At medaljerne blev hentet hjem af en trup, der var uden de helt store stjerner med høje gager, gjorde kun bedriften endnu bedre. White Hawks præsenterede for nylig sit årsregnskab for sidste sæson med et lille plus som resultat. Og det er flot i en ishockeytid med masser af røde tal rundt omkring. At høgene også i denne sæson balancerer omkring ottendepladsen overrasker ikke denne skribent. Men lur mig, om ikke høgene igen overrasker bagfra.