EMNER

Et EXPO for Hjørrings landdistrikter

I et oplæg til tre workshop om kort tid bliver projekt Leveby 2011 udnævnt til at være en slags EXPO eller verdensudstilling for en række begivenheder, som skal udstille tre landsbyers kvaliteter.

For 10 år siden gik folk på gaden for at gøre Tversted kendt for jazz. I hele 2011 skal hele byens kvaliteter udstilles for udenbys publikum. Arkivfoto: Bent Jakobsen

For 10 år siden gik folk på gaden for at gøre Tversted kendt for jazz. I hele 2011 skal hele byens kvaliteter udstilles for udenbys publikum. Arkivfoto: Bent Jakobsen

Landsbyerne Astrup, Lønstrup og Tversted sagde i efteråret ja til at være med i det et år lange projekt, som Plan og Udvikling i Hjørring Kommune har fået 740.000 kr. til at gennemføre. På spørgsmålet om det ikke er at tage munden lidt for fuld at sammenligne med EXPO svarer udviklingskonsulent Helle Lyngbak: - Det kan man sådan set godt sige, men det skal ses i et landdistriktsperspektiv og så er det for at få folk til at danne billeder af hvad vi vil med projektet. Perspektivet videre frem er også, at andre landsbyer, både i og udenfor Hjørring Kommune, skal kunne drage lære ud af de erfaringer, som drages i projektet. Først i Tversted Første workshop finder sted mandag 25. januar på Klitgården i Tversted, og det samme fire timers program afvikles efterfølgende i Lønstrup Cafe Bio mandag 8. februar og torsdag 11. februar i spejderhytten ved hallen i Astrup. - Vi tror på at der kommer mange gode forslag til projektet frem. De repræsentanter for de tre landsbyer, vi havde inde til et møde, var meget positive, og nogle af dem er bagefter kommet med forslag. De har også været med til at vælge datoer for de tre workshop, fortæller Helle Lyngbak. Rullende interview Projektet skal gennemføres i samarbejde med konsulenter fra firmaet Metopos, som også vil være med til de tre workshop. De har også i den seneste tid fået et indtryk af, hvad Tversted, Lønstrup og Astrup er for nogle landsbyer. - Siden mødet med landsbyerne har de været ude at lave rullende interview med 40 personer, og det har også givet nogle andre indgangsvinkler end dem, vi havde, oplyser Helle Lyngbak. Udgangspunktet for de første interview var kontakter, som Plan og Udvikling havde på forhold, men derefter har det været de interviewede, som anbefalede de næste af snakke med.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk