Et fattigt land

Danmark er et fattigt land. Hvis Danmark var et rigt land, så ville vi sørge for, at ældre og plejekrævende mennesker fik den optimale

service af mennesker, som er gode til netop disse funktioner. Jobbet som hjemmehjælper har imidlertid fået lavstatus. Det skyldes, at dårlige arbejdstider honoreres med lav løn og ikke en høj. Kommunen og AF forsøger i fællesskab at afhjælpe problemet. Det sker ved, at man sender en række ledige på et kursus, som hedder: ”Hvis du ikke selv finder et ordinært job eller et løntilskudsjob, som du har lyst til, så tildeler vi dig et løntilskudsjob, som du sikkert ikke vil bryde dig om.” På kurset lærer vi først og fremmest at skrive flotte skriftlige ansøgninger. På mit hold er der mange, som søger kontorjob. Selv om vi alle bliver supergode til at skrive ansøgninger, så bliver der jo ikke flere kontorjob af den grund, og en del af os må derfor se frem til eksempelvis et hjemmehjælperjob med løntilskud. Det er surt for den ledige at skulle bestride et job, som man ikke føler sig egnet til, men det er endnu mere surt for de ældre medborgere, som skal modtage os. En trøst er det dog, at ældre i dag kan fravælge den kommunale hjemmehjælp og i stedet få service fra et privat firma. På sigt tror jeg, at samfundet ville være bedst tjent med at forbedre arbejdsforholdene og hæve lønnen inden for området for dermed bedre at kunne tiltrække mennesker med de rette menneskelige kvalifikationer. I et land som Danmark burde det at være hjemmehjælper ikke være et ”skodjob”.