Et fint musikalsk parløb

Allan Vinding Sørensen
og Hans Ravn (foto)
Succesen er hjemme. Henrik Kofoed og Lise-Lotte Nielsen glæder sig over de fantastiske anmeldelser og nyder opholdet i Vendsyssel.
Teater 22. september 2009 06:00

LØNSTRUP: Til venstre ses det solbeskinnede Vesterhav. Til højre breder Lønstrup by sig med møllen i baggrunden, så enhver postkortfotograf griber efter kameraet. Skuespiller fra Det kongelige Teater Henrik Koefoed og familie nyder på alle måder, at han for tiden er engageret på Vendsyssel Teater med midlertidig bopæl i et velbeliggende sommerhus i Lønstrup. NORDJYSKE har sat Henrik Koefoed og hans musikalske skuespillermakker, operasangerinde Lise-Lotte Nielsen fra Operaen i København, stævne i Lønstrup til en snak om deres anmelderroste forestilling Souvenir på Vendsyssel Teater. Lise-Lotte Nielsen bor i Hjørring under sit engagement, men nyder også byen og Vendsyssel natur. Deres succesforestilling om overklasseløget, den hjerteligt falsksyngende operaelsker Florence Foster Jenskins og hendes akkompagnatør Cosmee McMoon har fået fremragende anmeldelser i både NORDJYSKE (fem stjerner) og Jyllands-Posten (seks stjerner). Lise-Lotte Nielsen og Henrik Koefoed nyder begge at arbejde på teatret Dronningensgade, som mildt sagt er noget mindre end Det Kongelige Teater og Operaen, som er deres vante arbejdspladser. Men det kan have sine fordele at være lille. - På Vendyssel Teater kan ting gå hurtigere. Teatret er mere overskueligt. Hvis vi støder ind i et problem, så snakker vi om det, og så bliver det løst hurtigt, siger Henrik Koefoed. - Det Kongelige Teater kan jo så meget andet på grund af sin størrelse, men det er bestemt en god oplevelse at være på Vendsyssel Teater. Forestillingen om den gale operaentusiast Florence Foster Jenkins er Lise-Lotte Nielsens første skuespil opgave væk fra København og Operaen. - Så er det jo heldigt, at det er nogle ordentlige mennesker. De er så søde på teatret, siger Lise-Lotte Nielsen med eftertryk. Den intime scene på Vendsysel Teater, hvor aktørerne kommer virkelig tæt på publikum er et hit hos begge. Begge skuespillere er vant til store scener, hvor publikum sidder længere væk fra scenen - Lise-lotte-Nielsen optræder ofte med en orkestergrav mellem aktørerne og publikum. - Jeg har optrådt steder, hvor der er seks meter til 1. række, siger Henrik Koefoed. For Lise-Lotte Nielsen er omvæltningen stor. - Det er meget anderledes. På nær kammeroperaer, er der jo normalt flere mennesker på scenen til en opera. Nu skal vi opføre Tryllefløjten. Da er der 80 mennesker på scenen, siger hun. Lise-Lotte Nielsen priser sig lykkelig over at have været i gode hænder hos både instruktør Peter Schrøder og Henrik Koefoed ved sit første skuespiljob. - At sige ord er noget helt nyt for mig og så så mange! Henrik har virkelig lært mig meget. Man skal ikke hænge sig i ordene, men meningen bag, siger Lise-Lotte Nielsen. Forskellen på opera og skuespil sættes i relief. - Hvis jeg i en opera glemmer ordene, spiller orkestret jo videre. I skuespillet går alt i stå, siger Lise-Lotte Nielsen. I forestillingen er de to skuespillere på stort set på hele tiden. Den udfordring elsker Lise-Lotte Nielsen - Det er energigivende. Man bliver glad af at spille rollen. Man er mør bagefter, men mør på den gode måde, siger hun. Men er det hårdt, at man kun er to på scenen? - Jeg vil ikke sige at det er hårdt, men det kræver naturligvis, at man er fokuseret. Som tiden går får man jo også en større sikkerhed i forløbet, siger Henrik Koefoed. Alt er nemlig ikke aftalt på forhånd mellem de to. Der er mulighed for variationer i detaljerne fra aften til aften. - Henrik er nødt til at have store "ører" i forestillingen, for at opfange småændringer, siger Lise-Lotte Nielsen. Henrik Koefoed elsker forestillingen og rollen som den vanvittige operaelskers akkompagnatør. - Jeg har en sjov funktion i stykket. Jeg er både fortæller og akkompagnatør i de flashbacks, som er i stykket. Det er sjovt at kunne drible ud og ind af stykket på den måde, siger Henrik Koefoed. I denne forestilling får han desuden mulighed for at udnytte sin musikalitet. Han spiller på det elektriske piano, som teknikerne elegant har skjult i scenens let formindskede Bechstein flygelattrap. Et rigtigt flygel ville skjule udsynet til skuespillerne fra visse pladser i salen. Den musikalske interesse har han altid haft. Før Henrik Koefoed blev skuespiller gik han faktisk på musikkonservatoriet i Aalborg. - Jeg ville være basunist, men var for umoden. Jeg havde ikke forståelse for at man skulle øve sig for at blive god, siger Henrik Koefoed med et grin. Han har gudskelov taget sin musikalitet med over i skuespillergerningen, hvilket publikum kan glæde sig over hver aften. Forestillingen er en komedie, men også meget andet. Publikum er med til at give hver aften sin egen stemning. - Nogle aftener griner publikum meget. Andre aftener er de mere lyttende, siger Henrik Koefoed. - Publikum er vores medvidere. Vi er sammen om forestillingen, siger Henrik Koefoed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...