Et fremmedartet skolesystem

Disciplin og udenadslære præger dagligdagen på et kenyansk gymnasium

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

AIDS-debat i træernes skygge. De kenyanske elever havde en foruroligende ringe viden om den frygtede sygdom.

NYANDIWA:Et af formålene med turen her ned er udveksling med et kenyansk gymnasium. Aalborghus Gymnasium har gennem flere år haft et samarbejde med det kenyanske gymnasium God Bura Secondary School, og elever og lærere fra Aalborghus har gennem tiden sponsoreret et stort antal elevers gymnasieuddannelse. Her i Kenya skal en elev betale ca. 10.000 kr. for fire års gymnasiegang, hvilket er enormt mange penge for folk, da en almindelig dagsløn ofte ligger på ca. 10 kr. og man højst sandsynligt har 10, der skal brødfødes i hjemmet. En universitetsuddannelse er fire gange dyrere, men det er lykkedes os at sponsorere tre videregående uddannelser. African time Vi har besøgt GBSS en del gange, og efter hvert besøg kommet hjem med både gode og dårlige oplevelser af det kenyanske skolesystem. En af de gennemgående ting, man skal vænne sig til, er begrebet “African time”, som vi møder alle de steder vi kommer, selv i forbindelse med skolen. Allerede den første dag, vi ankom til skolen, stiftede vi bekendtskab med begrebet. Her blev vi anbragt på stole i skyggen af et træ, hvor vi ventede to timer før ledelsen var klar til at tage imod os. Hvilket kom en smule bag på os, eftersom de havde kendt til vores ankomst i over et halvt år. Da man endelig var klart til at modtage os, blev vi alle 10 stuvet ind på rektors fem kvm store kontor. Her blev samtlige i gruppen bedt om at signere gæstebogen. Vi studsede en smule over dette. Men senere hen har vi fundet ud af, at det er meget brugt her, da man kan bruge det til at holde styr på, hvem der har besøgt skolen hvornår. Den første dag på skolen var altså mest en formel omgang. Vi sagde hej og fik afrikansk frokost. Det var først de følgende dage det rigtigt blev spændende. Da vi fik lov at overvære timer og udveksle skolekultur med eleverne under overværelse af en time, blev det hurtigt tydeligt, at undervisningsformen er meget forskellig her fra Danmark. Undervisningen virkede til tider lidt tilfældig og var meget baseret på udenadslære, og undervisningsmetoderne var meget ensformige. Eleverne på GBSS er enormt disciplinerede. De bærer skoleuniform og tiltaler lærerne med Sir eller Madam + efternavn. Vi otte piger kom hurtigt til at føle os som en slags rebeller i forhold til disse pligtopfyldende elever, som påskønnede skolegang I langt større grad end os, da det slet ikke er en selvfølge for dem. Vi blev meget overraskede over, hvordan nogle af disse elever vier deres liv til skolen. Ca. halvdelen af eleverne bor nemlig på skolen i sovesale af ringe standard. De står op kl. 5 om morgenen for at læse lektier indtil 8. Der begynder timerne, som varer til kl. 16. Fra 19-22 læser de så lektier igen. Derudover går de i kirke om lørdagen (adventister), og søndag er de tilbage på skolebænken igen. Der er altså ikke tid til det, vi kalder et fritidsliv. Elevernes sportsaktiviteter gør de på skolen hver dag, fra 16-17, hvor vi er vant til at gå i private klubber. Når vi fortæller om, at vi har små fritidsjobs ved siden af skolen, bliver de meget overraskede, da det slet ikke er noget man gør her. Kærester bandlyst En anden ting eleverne heller ikke gør her eller ikke har tilladelse til, er at have kærester. Det undrede os meget. Da vi fik mulighed for at få eleverne for os selv, spurgte vi om det virkelig kunne passe, og de sagde så meget forsigtigt, at de havde hemmelige kærester. Vi begyndte at spørge ind til de her kærester, men vi fik ikke meget ud af dem, da det er udsmidelsesgrund at have en kæreste. Kærester mens man går I skole er altså et stort tabu hernede, og forældrene vil slet ikke vide af det. Det syntes vi piger selvfølgelig er en skam, når vi hører om det, men eleverne accepterer det blankt, lige som så mange andre “uretfærdigheder” I vores øjne. En af de sidste gange vi besøgte skolen, havde vi en debat om AIDS. Det gik dog desværre lidt i vasken – eller kunne I hvert fald ikke i vores øjne betragtes som en debat. Når elever havde talt, blev der fra ordstyreren spurgt: “Er det rigtigt?” – og hvis det er en debat, skulle det jo gerne være synspunkter der kom til udtryk, og de kan jo altså ikke bedømmes rigtige eller forkerte. Debatten udviklede sig mere til en undervisningstime, hvilket desværre også var nødvendigt, eftersom eleverne generelt havde en enormt ringe viden om AIDS. Derudover findes der de mest besynderlige myter om HIV og AIDS hernede, som heldigvis også blev afkræftet. Netop I dette område er ca. 20 pct. af befolkningen HIV-positive, så myter som “Man kan ikke få HIV, hvis man har sex I de sikre perioder af ens menstruation” kan få livsfarlige konsekvenser. Udbyttet af debatten var altså godt – men “debat” var måske ikke den rigtige betegnelse I vores øjne. At få lov til at besøge GBSS har været en kæmpe oplevelse, og vi tror på, at udbyttet har været lige så godt for eleverne på skolen som for os otte piger. Vi glæder os meget til at komme hjem og fortælle og kæmpe for at disse besøg hos vores venskabsskole I Kenya fortsat kan finde sted.