Aalborg

Et godt liv for dyrene

I de kommende to uger fortæller Aalborg Zoo om havens udfordringer ved at sikre dyrene et godt liv.

Skoletjenesten har også åbent i vinterferien. Privatfoto

Skoletjenesten har også åbent i vinterferien. Privatfoto

- Aalborg Zoos cirka 1300 dyr lever jo i fangenskab, og det er alfa og omega at give disse dyr mulighed for et godt liv med mange udfordringer. Det giver mange gode og spændende oplevelser hver dag, men betyder også at der ind imellem skal tages beslutninger af ikke så festlig karakter, fortæller dyrepasserelev Jette Pedersen. - Hvad gør man, når et dyr bliver sygt og måske ikke kan helbredes? Hvordan sørger vi for, at der ikke er for mange dyr i anlæggene? Kan alle dyrene i Zoo fodres med æbler og gulerødder, eller er det ok, at nogle dyr æder andre dyr? Det er emner, som mange af vores gæster spørger ind til, og som vi meget gerne vil diskutere med dem, siger hun. I vinterferien kan gæsterne møde mange af de dyr, som havde et langt og godt liv i Zoo, og som nu findes i Skoletjenesten som formidlingsdyr. Der er mulighed for trygt at klappe tigeren og føle hyænehunden på tænder, se hvor lang en myreslugers tunge er og måle sig med et højt girafben.