Et godt mærke letter indkøbene

Vi danskere er efterhånden vant til mærker på vores fødevarer. Men der er forskel på, hvor begejstrede vi er for dem. Få kan se et formål med regeringens Spis-mærke.

En undersøgelse foretaget af FDB Analyse viste for nylig, at 94 procent af danskerne kender det røde Ø, mens 90 procent kender Svanemærket. Og vi ikke blot kender mærkerne, vi stoler også på dem. De giver os tryghed midt i de mange uigennemsigtige budskaber, vi som forbrugere møder. Mærkerne er positive tilvalg, og vi ved, hvad de står for. Anderledes ser det ud med regeringens nye satsning Spis-mærket. Mærket er frivilligt og begrænser sig til danske fødevarer. Ideen er, at sunde varer skal mærkes med ”Spis mest” og usunde med ”Spis mindst”. Men hvilken producent vil frivilligt mærke sin vare med ”Spis mindst”? Ganske få formentlig. Det er tvivlsomt, om mærket vil hjælpe forbrugeren til et sundere fødevarevalg, for Spis-mærket mangler et klart og entydigt budskab. Betyder ”Spis mindst” for eksempel, at forbrugeren egentlig hellere skal lade varen blive på hylden i supermarkedet? Regeringens tiltag har da også fået en hård medfart: Ifølge FDB’s undersøgelse mener hele 66 procent, at Spis-mærket ingen betydning vil få for deres sundhed, og producenterne vil ikke bruge det. Ernæringsmærkning er en god ide, hvis det hjælper forbrugerne. Det gør trafiklyset mest, mindre, mindst ikke. Vil regeringen gøre en reel forskel og hjælpe forbrugerne til sundere indkøb, må den bruge kræfterne på de allerede kendte mærkninger, støtte og udbygge dem. Et nordisk mærke, i stil med det svenske Nøglehul, vil være et skridt på vejen – det endelige mål en fælles EU-mærkning. Et fælles mærke vil gøre det muligt for forbrugeren hurtigt at overskue, hvilken vare i køledisken der er sundest, uanset hvor den er produceret. Og det vil ikke mindst give fødevareproducenterne endnu et incitament til at udvikle sundere fødevarer, så de bliver bedst i gruppen. Se, det er et mærke, der kan lette fødevareindkøbet.