Skolevæsen

Et godt miljø kan ikke alene skabe en ug-elev

God trivsel kan løfte et barn lidt, dårlig trivsel kan presse meget

HJØRRING:Hvor går vejen til gode karakterer? Handler det bare om at være godt begavet og udnytte sine evner, eller afhænger børns faglige præstationer i høj grad af, om de har det godt eller mindre godt socialt i skolen og derhjemme? Dorte Christensen, der er psykolog og specialist i børnepsykologi i Hjørring Kommune, slår helt fast, at det sociale og psykiske miljø betyder noget for et barns faglige præstationer. Præcis på samme måde som det gør for voksne. Er vi tilfredse og glade, producerer vi noget mere og noget bedre på vores arbejde, mens kvaliteten og produktiviteten daler, hvis vi er triste. På samme måde har forholdene i hjemmet og i skolen betydning for, hvor godt et barn udnytter sine potentialer. Samtidig slår hun dog helt fast, at et godt miljø ikke kan skabe en super-elev. Barnet skal have visse forudsætninger. Medfødt potentiale - Der er et udgangspunkt for alle mennesker - et medfødt potentiale. Nogle har lettere ved tingene end andre, og sådan er det. Et godt miljø kan løfte en elev en lille smule fagligt, men påvirkningen fra miljøet er større, hvis der er tale om en elev i et dårligt miljø. Her kan eleven presses en hel del fagligt, og børn, der vantrives og f.eks. mobbes eller er ensomme, udnytter sjældent deres faglige potentiale. De kan i en periode sagtens fremvise dårligere resultater, siger Dorte Christensen. Hun sammenligner børn og deres udgangspunkt med et blomsterfrø. - Et godt frø i gødet jord kan give en pragtplante, men hvis den ikke får sol og vand, kan den i værste fald dø af det. Samtidig skal man dog huske, at frøet i sig selv har en begrænsning, siger Dorte Christensen. Hun er skeptisk overfor statistikker over karaktergennemsnit på forskellige skoler, fordi der er stor statistisk usikkerhed i sammenligning af små grupper, og Dorte Christensen mener, man bør se slutresultatet i forhold til udgangspunktet. - Der er forskel på, om der som udgangspunkt er tale om elever, der har let ved skolearbejdet, eller om det drejer sig om elever, hvis udgangspunkt er svagere. Det er man nødt til at have med, når der sammenlignes slutresultater indenfor karakterer. Desuden kan karakterstatistikker være årsag til en tilbøjelighed til, at børn med vanskeligheder bliver mere uønskede og mere til gene på skolerne. Uopdragne børn, dårligt begavede børn og kriseramte børn trækker ned i karakterstatistikkerne, og byskolerne i en kommune vil ofte have flere problembørn end omegnsskolerne. Det betyder også, at de skoler, der skal være mest rummelige, får de dårligste gennemsnit, og det skal man huske på, når der sammenlignes. De svage børn er der også et offentligt ansvar overfor, siger Dorte Christensen. Elskede børn Hendes oplevelse er, at den alt overvejende del af skolebørnene i Hjørring Kommune har det rimeligt godt. - Hvis barnet har selvtillid og selvfølelse og er et elsket barn, er det ikke så udsat. Sådanne børn vil også opleve modgangsperioder, men de kommer op igen, modsat kriseramte børn, der er mere udsatte. Generelt er der dog en stigende tendens i samfundet til, at børn helst ikke skal udsættes for noget. Nutidens forældres smertetærskel er lav, og for nogle er der ligefrem tale om det, man kan kalde smerteoverfølsomhed. Deres børn må ikke udsættes for noget som helst. Selvfølgelig skal skolen være et sikkert sted at være, men det at fungere sammen i en gruppe vil nødvendigvis altid have omkostninger for den enkelte. Det skal børn kunne klare, og for mig at se er det de meget socialt udsatte børn, der er de mest sårbare og kan presses mest i skolerne, siger Dorte Christensen.