Et gok i nødden

ANMELDELSE:”Han er dybt alkoholiseret og samtidigt nødt til at tage tilfældige møgjobs for at overleve”...”Samlebåndsarbejde, rengøring og taxichauffør. Listen af meningsløse jobs er endeløs.”. Citat fra journalist Bent Stenbakkens anmeldelse af filmen ”Factotum” 19.5. Jeg skal sandelig love for, at den brede masse - den uintellektuelle bærme af mennesker hos hvem begrebet kultur er et aldeles ukendt fænomen - får et gok i nødden, der vil noget ! At denne guddommelige overhersker udi det finkulturelle medie i så høj grad nedgør mennesker, der dagligt sørger for transport, rengøring og i det hele taget pumper liv i dagligdagen for hele Danmarks befolkning kan man nærmet benoves af. Anmeldelsen afsluttes med : ”...formår at ramme Bukowskis tørre humor og desillusionerede samfundssyn”. Man får en uimodståelig trang til at se filmen, den må med garanti kunne give en stor oplevelse til alle undermennesker...