Et gratis guidekig ind i kunstmuseets udstillinger

HJØRRING:Godt en snes museumsgæster fulgte med museumsinspektør Lise Mortensen, da hun i går fortalte om Vendsyssel Kunstmuseums udstilling på den første gratis søndagsrundvisning. Søndagsrundvisningerne gentages 1. august, og det er meningen, at museet for hver særudstilling, der vises, vil tilbyde to gratis søndagsrundvisninger. Lise Mortensen forklarede om kunstnere og værkeri særudstillingen Rum i Rum samt om Engelund, Hoffmeister, Bech og Larsen Stevns fra museets egne samlinger. Den moderne kunst i den nuværende særudstilling Rum i Rum er meget forskellig fra malerierne i den faste samling. Det fik et par af deltagerne at føle, da de satte sig rette på Jeppe Heins kunstværk ”Smoking Bench”, der pludselig udspyede kunstig røg. Til stor moro for de andre deltagere. Helle og Frank Borup fra Himmerland var begejstrede for byens flotte museum og Lise Mortensens rundvisning. - Hun var glimrende til at fortælle jordnært om værkerne, sagde Frank Borup. - Vi havde ikke fået det samme ud af Rum i Rum udstillingen uden rundvisningen, føjede Helle Borup til. Parret var rundvisning sammen med Hanne Borup, Hjørring, som de var på besøg hos.