Brønderslev

Et håndværkertilbud

Nyt netværk skal gøre det muligt at byde på store opgaver

Erhvervschef Marianne Gade håber at styrke samarbejdet mellem håndværksvirksomhederne. ?Arkivfoto: Peter Broen

Erhvervschef Marianne Gade håber at styrke samarbejdet mellem håndværksvirksomhederne. ?Arkivfoto: Peter Broen

BRØNDERSLEV:Nu skal et nyt netværk skabe nye forbindelser og nyt samarbejde mellem de mange forskellige håndværksvirksomheder i Vendsyssel.

Formålet med et bredere samarbejde er at give alle deltagerne bedre muligheder for at byde på store opgaver.

- Vi har rigtig mange dygtige håndværkere her i Brønderslev Kommune, og der er fokus må nye markeder og på at lave skarpe beregninger på opgaver. Det vil dette netværk kunne hjælpe til med, siger erhvervschef Marianne Gade fra Brønderslev Erhverv og Turisme, som sammen med virksomheden PJ Management står bag et kursus, som skal føre til etableringen af det nye netværk.

Tid og overskud

- Formen kender vi, og den virker for håndværkerne. Det er vigtigt at frigive tid for den enkelte og skabe overskud i virksomheden, hvis tingene skal blive bedre siger Michael Sørensen, PJ Management.

Netværket etableres gennem kurser, hvor indholdet formidles gennem en jordnær og praktisk tilgang til håndværkervirksomhedernes daglige udfordringer, hvilket gør det muligt for deltagerne løbende at afprøve løsningerne på egen krop og virksomhed.

Netværket har til formål at ruste håndværksvirksomhederne til at blive endnu bedre indenfor ledelse, virksomhedsstyring, salg, markedsføring og energirådgivning. Desuden vil der også komme fokus på, hvordan it kan være med til at fjerne nogen af de kedelige opgaver, som mange håndværkere må lave om aftenen.

Netværksmøderne vil forgå hos Brønderslev Erhverv og Turismes i Bredgade. Det første møde er planlagt til at blive holdt i april.

Der vil i forlængelse af netværksmøderne også være mulighed for personlig rådgivning efter eget valg, f.eks. med fokus på driftsoptimeringer eller salgs- og markedsføringsaktiviteter.

Den personlige rådgivning foretages af PJ Management. Det nye netværket er en del af EU-programmet Yderlig Vækst, der overordnet styres af Væksthus Nordjylland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden