Et hav af misbrugte chancer

Fodbold 6. marts 2007 05:00

HOBRO: Efter et opgør med stribevis af misbrugte chancer måtte Hobro IK’s 3. divisionsdamer i håndbold se sig besejret med 24-22 i udekampen mod Nørager BK. Hobro var bagud fra start til slut, men fik dog et minut før tid reduceret til 23-22. Efterfølgende havde holdet muligheden for at udligne, men marginalerne var ikke med Hobro damerne. Nederlaget betyder, at Hobro nu kun er fem point fra en nedrykningsplads. Topscorer for Hobro blev June Poulsen med 7 mål. Vibeke Riis Jacobsen scorede 6, Jette Poulsen, Ayoe Hejlskov, Louise Buhr og Joan Dahl scorede hver 2, samt Helle Klemmensen 1 mål. HOBRO: Hobro IK’s veteraner i håndbolddamernes jyllandsserie blev løbet over ende i udekampen mod topholdet HF Hjørring. Holdet blev nedsablet med 32-11 efter 15-5 ved pausen. Det stærke og kommende 3. divisionshold fra Hjørring var på alle måder klart bedre end Hobro. Topscorere for Hobro blev Kirsten Sørensen og Mette Jørgensen med hver 3 mål. Hanne Ejlertsen og Solva Brink Sørensen scorede hver 2, samt Lone Schytte 1 mål. HOBRO: Team HIK/HOH i håndboldherrernes jyllandsserie vandt i Hobro Idrætscenter med 25-24 over Jetsmark IF. Ved pausen førte gæsterne med 14-13. Opgøret var præget af svagt spil og masser af tekniske fejl fra begge sider. Med sejren har HIK/HOH reelt sikret sig mod nedrykning. Topscorer for Team HIK/HOH blev en skadet Thomas Floor med 6 mål. Michael Nielsen scorede 5, Thomas Olesen, John Olsen og Claus Rasmussen hver 4, samt Jacob Olsen og Espen Nørlem, hver 1 mål. { MARIAGER: Mariager er blandt de byer, der får besøg af det store bevægelsesprojekt ”Gang i Danmark”. Folkeløbet går igennem i 123 byer i løbet af tre uger i juni måned . ”Gang i Danmark” har til formål at løbe penge hjem til mennesker i nød i den tredje verden. Det er arrangeret af Viborg Kultur- og Idrætsfond sender i samarbejde med Dansk Røde Kors og Nike. Skuespilleren, Lars Bom, og Dina Al-Erhayem fra tv-programmet Dinas Date er blandt de kendisser, der løber med. { HVILSOM: Et indbrud søndag morgen i en garage på Hannerupvej i Hvilsom kostede husejeren både en Ginge motorklipper og to vinterdæk. Garagen er brudt op mellem klokken 8 og 9.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...