EMNER

Et helt centralt spørgsmål

SINDAL:Det er måske ikke så ligetil at finde nye lokaler til ungdoms- og juniorklubberne i Sindal, hvis de skal placeres centralt i byen. Kælderen på Sindallund er ifølge kommunens tekniske chef, Staffan Kull, ikke særlig velegnet, og politikerne var i sin tid heller ikke vilde med kælderen på Sindal Skole, fordi det ville kræve bygningsinvesteringer på flere hundrede tusinde kroner. Men måske melder der sig en anden mulighed, inden længe - i forbindelse med planerne om at samle skatteligningen i Hjørring efterlader kommunens skattefolk et hul på kommunekontoret, og flere kilder har nævnt overfor NORDJYSKE, at det var oplagt at flytte arbejdsmarkedafdelingen over på kommunekontoret - og dermed bliver der kvadratmeter ledige i en anden del af Sindallund, så klubberne ikke længere skulle bo direkte oven på Taxa Vendsyssel.