EMNER

Et helt forkert signal

LEDER Europa er i dyb krise - og EU vil have flere penge

Selve timingen kan næsten ikke være værre: I Spanien er arbejdsløsheden oppe på 20 procent, i Grækenland har de lige vedtaget meget skrappe nedskæringer og besparelser, der har sendt grækerne på gaden for at demonstrere, og også Storbritannien er kastet ud i omfattende arbejdsnedlæggelser som følge af protest mod pensionsreformer blandt de offentligt ansatte. Billedet er det samme hele vejen rundt: Europa er i dyb krise, alle er nødt til at holde igen, stramme op og skære ned. Men ikke EU. Tværtimod forestiller EU sig - på trods og tværs af tidens krisestemninger i de enkelte lande i Europa - at det samlede EU-budget ufortrødent skal vokse med fem procent fra 2014 til 2020. Blandt meget andet er EU-kommissionen nået frem til, at borgere og banker i de enkelte medlemslande skal til at betale direkte EU-moms samt en skat til EU-kassen på finansielle transaktioner. Ifølge EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, er der tale om et ambitiøst budget, men også et ansvarligt budget. Man kunne så tilføje: et sært verdens- og virkelighedsfjernt budget. Logisk set kan det umuligt være sådan, at de enkelte medlemslande skal lide under alle mulige barske og kreative nedskæringer og besparelser - mens fælleskassen i stadig højere grad skal beriges midt i en alvorlig krisetid. Overfor både tilhængere, skeptikere og modstandere har inderkredsen i EU-maskineriet i Bruxelles og Strasbourg noget af et forklaringsproblem, måske især: Hvor skal en stadig større og bredere strøm af penge til EU komme fra i et Europa, der i den grad er på hælene? Af indlysende grunde har erhvervslivet i Danmark - gennem Dansk Erhverv - giver udtryk for, at det vil hæmme væksten at indføre nye EU-skatter og ny EU-moms - og er der noget, erhvervslivet ikke har brug for, heller ikke andre steder i Europa, så er det at få hæmmet væksten. Til gengæld kan det være påtrængende at gennemgå EU's budgetter med en tættekam.