Et historisk godt marked

BRØNDERSLEV:Årets Store Brønderslev Marked blev et af de bedste markeder nogensinde. På medhjælperfesten på BI-Centeret kunne H.C. Poulsen fra markedsudvalget berette, at det blev et kanon-marked. - Vejret var helt perfekt, bemærkede han. Og markedet er et af dem, vi husker med tilfredshed. Endnu er resultatet af markedet ikke gjort op, men der regnes med et overskud på knapt en million koner til de foreninger, der står bag markedet. Der meldes overalt om et pænt salg, hvilket foreningerne også bekræftede på medhjælperfesten. Omkring 150 deltog i medhjælperfesten, og igen var det Brønderslev Badminton Club med ca. 40 melemmer, der toppede. Brønderslev-orkesteret Hoop sørgede for musikken til medhjælperfesten.