Brønderslev

Et historisk godt træf

Ø. HJERMITSLEV: Det 16. harmonikatræf vil gå over i historien som et af de bedste træf. Formand for den arrangerende forening, Kirsten Jensen, er særdeles tilfreds med arrangementet. Lørdag aften var der fuldt hus i teltet, ja faktisk alle dem, der kunne være i teltet. Der deltog 257 musikere fordelt på 37 grupper. Der blev budt på 20 timers musik. Endnu har Ø. Hjermitslev Idræts- og Ungdomsforening ikke gjort den økonomiske side op. Kirsten Jensen understreger, at det er sikkert, at der bliver træf igen i juni 2006. Så der blev sagt på gensyn og ikke farvel, da alle skiltes.