Golf

- Et højdepunkt i karrieren

Søren Kjeldsen havde en god tredjedag i Made In Denmark

Søren Kjeldsen havde alt mulig grund til at være tilfreds med sit spil på tredjedagen i Gatten. Foto: Henrik Bo

Søren Kjeldsen havde alt mulig grund til at være tilfreds med sit spil på tredjedagen i Gatten. Foto: Henrik Bo

GATTEN:Den nordjyske golfspiller Søren Kjeldsen så længe ud til at kunne blande sig helt i toppen af European Tour-turneringen Made in Denmark efter tredjedagen. Efter 16 huller var han tre slag under par for dagens runder og avanceret hele 32 pladser til en samlet 10.-plads, men bogeys på de sidste to huller sendte ham igen en smule ned i feltet.

- Jeg ville godt have solgt runden for et slag under par, da jeg gik ud i morges. Der var ekstremt svære vejrbetingelser i dag, men jeg havde godt styr på mit spil, og især gik puttningen godt. Det havde jeg efterlyst lidt i går, så det var godt at se, at det fungerede, siger nordjyden.

Han nåede at få en rigtig stor oplevelse på sin runde lørdag, da han slog et perfekt teeslag på 16. hul - et par tre hul, hvor godt 3000 tilskuere er samlet omkring green.

- Det var vel nærmest et højdepunkt i min karriere. Klapsalverne startede helt nede fra teestedet, og man gik og malkede dem hele vejen derop. Og så fik jeg min birdie - det var rigtig, rigtig fedt, siger han.

- Nu håber jeg bare, at jeg kan fortsætte de gode takter i mit spil på sidste runde. Det vil være ambitionen nu, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst