Et hold med selvtillid]

Kongerslev 14. juni 2003 08:00

SKAGEN: I dag klokken 16 spiller SIK’s serie 2 hold forårets sidste hjemmekamp - mod Hjørring. Træner Helge Frandsen venter et spændende lokalbrag - en såkaldt seks points kamp. - Begge hold kæmper for at undgå nedrykning. Hjørring har tre points flere end os, så den forskel skulle gerne udlignes. Skagboerne frygter dog ikke kampen. Modstanderne er et defensivt hold, der ikke scorer mange mål. Derfor satser SIK på at lægge pres på Hjørring-spillerne fra start. - Vi har selvtilliden i orden efter en sejr over topholdet Tårs i sidste uge, I det hele taget er vi inde i en periode, hvor vi spiller godt og scorer mange mål, siger Helge Frandsen. Dagens kamp giver mulighed for hjemmepublikummet at tage afsked med Jacob Schultz, der skal til London for at studere. Helge Frandsen har til gengæld en vis forventning om tilgang af spillere efter sommerpausen. Til dagens kamp stiller SIK med følgende spillere: Kurt Hansen, Ole Pedersen, Jesper Lundholm, Jacob Schultz, Martin Bech, Henrik Bech, Anders Jensen, Mads P. Nielsen, Mikkel Kongerslev, Peter Vang, Brian Strauss, Lars Holmager og Anders Nygaard.]

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...