Et hus med nærhed og masser af omsorg

Folk stod i kø for at komme indenfor på det nye friplejehjem i Asaa, da der i lørdags var åbent hus. Foto: Jørgen Ingvardsen
Folk stod i kø for at komme indenfor på det nye friplejehjem i Asaa, da der i lørdags var åbent hus. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

- Vi er stolte over at kunne vise jer indenfor og vise vores nye rammer, sagde leder af Asaa Friplejehjem, Malene Jensen, da hun i lørdags bød de mange fremmødte gæster velkommen til åbent hus.

- Når I træder ind over dørtærsklen, vil vi gerne, at I fornemmer en omsorg og nærhed. Vi har en størrelse, der gør, at dette skal kunne fornemmes af vore beboere og pårørende. Der skal være plads til den enkeltes forskellighed, hvor der tages hensyn til de værdier, holdninger og levevis, man har med sig fra et langt liv, sagde plejehjemslederen, hvorefter formanden for Asaa Borgerforening, Thomas Nymann tog ordet.

- Vi står med et hus, der allerede er blevet et hjem for nogen og med tiden for mange flere. Rammerne er lagt til at rumme liv, ånd, tryghed og glæde, sagde han og fortsatte:

- Vi står med et hus, hvor vi sætter alt ind på den tro, at der er brug for levende hænder til at pleje mennesker i deres alderdom. Her er levende hænder, som kan og tør sætte ind med hjælp, pleje og omsorg i det omfang, det er nødvendigt, sagde Thomas Nymann.

Inden de mange interesserede fik lov at komme ind på plejehjemmet, blev der afsløret en skulptur af kunstneren Palle Mørk fra Brønderslev. Skulpturen, der bærer titlen ’Tryghed’, er skænket af byen og dens foreninger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden