Et impulskøb med omtanke

Familie skulle se på høns med endte med at købe en hest

Tami Lyn­ge Hansen fik en del op­mærk­som­hed, da hun spad­se­re­de rundt på mar­ke­det sam­men med sin nye hest.Foto: Per Ko­lind

Tami Lyn­ge Hansen fik en del op­mærk­som­hed, da hun spad­se­re­de rundt på mar­ke­det sam­men med sin nye hest.Foto: Per Ko­lind

KONGERSLEV:Tami Lynge Hansen fra Skørping fik en del opmærksomhed, da hun i går besøgte i det årlige heste- og kræmmermarked i Kongerslev. Sammen med sin familie var hun nemlig taget af sted for at kigge på høns - men endte alligevel med at købe en pony. - Vi kunne simpelthen ikke stå for den, fortalte Tami og hendes far, John Lynge Hansen. Ifølge far var der dog en menig med galskaben, for familien har i forvejen 11 shetlændere, så Mille - som den ny miniaturehest straks blev døbt - kommer ikke til at savne selskab. - Det giver da godt nok noget opmærksomhed at gå rundt med hende her mellem boderne. Og vi har heller ikke vores hestetrailer med, så den skal vi først hjem og hente, forklarede Tami. - Det har nok taget os dobbelt så lang tid som normalt at komme igennem det hele, supplerede John Lynge Hansen. - Alle skal jo lige stoppe og spørge, når de ser sådan en størrelse, mente han. - Ja, men hun er nu også en fin hest. Så det er ikke bare et impulskøb. Det er et impulskøb med omtanke, understregede Tamis mor. Hendes forældre bor heldigvis i Kongerslev, så dér regnede familien med at parkere Mille, indtil traileren var klar. - Sådan går det jo engang imellem, når man tager til marked, forklarede John Lynge Hansen.