Et indblik i digterens dybder

Litteratur 3. september 2002 13:20

ERINDRINGER Henrik Nordbrandt: "Døden fra Lübeck" "Døden fra Lübeck" var det navn, Nordbrandt fik hæftet på sig af en medpatient, fordi han lignede et skelet. En sygeplejerske kaldte ham også "Den unge mand med det gamle ansigt". Han fortæller sin historie med Tigerdyret som justerende faktor og med bevidsthed om, hvor svært det er med barndommen, fordi man er nødt til at benytte et sprog, som man ikke ville have forstået, da oplevelserne fandt sted, og som derfor altid er ukorrekt: "Man forsøger at gøre det uklare klarere og kommer derved til at tvære noget ud, som egentligt til at begynde med var klart". Og det er et mærkeligt barn, der tegnes et portræt af: indesluttet, fintfølende, sygdomspræget, konstant skoletræt, uengageret og undertiden så impulsiv, at han går amok og slår så tankeløst omkring sig, at vennen Ole får slået et hul i øret. For et par år siden læste Nordbrandt op i Aalborg. Bagefter kom en mand hen til ham og spurgte, om ham kunne kende ham. Først da han viste øret frem, genkendte han Ole. Han er født på Diakonissestiftelsen den 21. marts 1945 et par timer før bombningen af Shellhuset, så han konkluderer, at han er født uønsket, ved kejsersnit og med granatchok. Han kom i børnehave, men kunne hverken lide andre børn eller pædagoger. Barndomshjemmet var splittet. Moderen var jurist og faderen ingeniør ved søværnet og søofficer - samt hustyran. Da de i slutningen af tresserne blev skilt, flyttede moderen til Aalborg, hvor hun blev politifuldmægtig, og hun var chokeret over politiets hårdhændede arbejdsmetoder. Det må have være under politimester Elmar Nyborg. Hun havde lært Henrik, at skal han begå en forbrydelse, skal han gøre det i Danmark eller Sverige. Nu ringer hun fra Aalborg: "Jeg må lige tilføje en ting: …lad være med at gøre det i Aalborg". Nordbrandt fortæller om opvæksten i Lillerød og senere i Korsør og tegner solide portrætter af de to byer, deres skoler og borgerskab. Han har været en sær størrelse, der havde svært ved at få venner, men fandt dog sammen med den senere lyriker Laus Strandby Nielsen, der kom fra Aalborg. Det er ikke en kronologisk bog. Ofte er det oplevelser i nutiden, der indleder en associationsrække, der ender i barndommen. Selv mener han, at han ikke oplever tilværelsen kronologisk, og derfor kan han også runde bogen af med oplevelsen af 11. september med følgende overvejelser: "Jeg har længe hadet den islamiske fundamentalisme…. Men jeg afskyer også den økonomiske og militære magt, som tvillingetårnene symboliserede. Fundamentalismen og kapitalismen er to sider af samme selvmorderiske og brutale dumhed, der kan opsummeres som angsten for og hadet mod naturen." Det er en bog, der med en god portion ironisk selviagttagelse og en masse humor, giver indblik i de dybder, som Nordbrandt skriver på og udfra. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Henrik Nordbrandt: "Døden fra Lübeck" 218 sider, kr. Gyldendal Udkommer i dag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...