Et job der kildrer i maven

Franck Bo Lind har været direktør i Tivoliland i 45 år, men han tænker stadig på tivoli 24 timer i døgnet

AALBORG:Han er herre i eget land. Tivoliland på 47.000 kvadratmeter. Tivolidirektør Franck Bo Lind, der med egne ord er bidt af en gal karruselhest, kunne i denne uge fejre 45 år på posten. Han har et job, der kildrer i maven, for det gælder om, at gæsterne skal more sig. - I dag skal det være noget, der kildrer, siger Franck Bo Lind, der fra sit kontor kan se ud på forlystelserne i haven. Han kan for eksempel se ud på rutchebanen og springvandet, hvor turisterne tit tager billeder og glæde sig over, at han investerede, som han gjorde. - Så kan du ikke andet end få julelys i øjnene, selvom det er sommer, siger Franck Bo Lind med et grin. Han er ulasteligt klædt i jakkesæt med tilhørende slips og selvfølgelig en tivolinål. - Der er vist ingen, der har set mig uden bomærke, det er fordi, jeg er så glad for tivoli. Det stod ikke skrevet nogen steder, at Ikast-drengen Franck Bo Lind skulle havne i tivolibranchen, men 20. juli 1959 ringede telefonen. Det var faderen Volmer Lind, der ville have sønnen til at overtage direktørstolen. Faderen, der opbyggede en tekstilkoncern i det midtjyske, var også manden bag tivoli i Aalborg, der blev etableret i 1946. Men selvom Franck Bo Lind kom hovedkulds ind i tivolibranchen, så har han ikke mistet lysten til livet mellem radiobiler og spøgelsestog. - Det er først og fremmest en livsstil, ellers kan du ikke have noget med det her at gøre, der er ikke noget, der hedder klokken, jo det er der, når vi åbner. Han han stadig nyde synet af gæsterne, der strømmer ind i haven. - Det er charmen ved tivoli at se ansigtsudtrykket på de folk, der står ved indgangen. De står med forventningens glæde, der er en forpligtigelse til at udvikle tingene. Forpligtelsen forsøger tivolidirektøren at leve op til ved hjælp af gammeldags industrispionage rundt i verdens forlystelsesparker. Franck Bo Lind taler meget og næsten lige så hurtigt som rutchebanen til 20 mio. kr. kører rundt. Han gestikulerer meget med armene og kan ikke sidde stille på den højryggede chefstol. Åbningstiden i Tivoliland er fra 11 til 21, men den 68-årige direktør tænker på tivoli hele tiden. - Det er 24 timer i døgnet, det er tivoli, tivoli og tivoli. Tankerne kører rundt om cirkus, som en karrusel. Det skal være kvalitet, der venter gæsterne. Kvaliteten i forlystelserne tester tivolidirektøren selv mange gange i løbet af året. - Jeg har prøvet det hele, der er kun en forlystelse, jeg ikke har prøvet, og det er fordi, jeg ikke synes, at jeg har helbreddet til det, siger Franck Bo Lind, der tænker på forlystelsen Star discovery. Fem gange i år har Franck Bo Lind været en tur i rutchebanen. Tivolidirektøren stopper talestrømmen og kontakter sekretæren på samtaleanlægget for at få brændstof. - Det er Lind, må vi få to kopper kaffe ind. Der er ikke bare styr på medarbejderne, men også på økonomien. Faderen skrev på en tændstikæske, hvor mange penge, der stod på kontoen, mens Franck Bo Lind noterer tallet i sin kalender. - I modsætning til mange andre, så står hver materiel ting mig tæt, og det er også fordi, det er noget, jeg har sparet sammen til. Det gør helt ondt, hvis jeg ser nogen slå på noget med en hammer. Det føles næsten som om, at det er mig, de slår på, siger Franck Bo Lind. For nylig var han indlagt på sygehuset, og det er svært, når arbejdet kalder i Tivoliland. - En af de andre på stuen sagde, nå Lind nu kører de ansatte nok i rutchebanen, og så måtte jeg rykke i snoren og sige, at nu må jeg altså ud herfra, siger Franck Bo Lind. Han er også et ordensmenneske, der kan blive helt dårlig, hvis han f.eks. kigger forbi det tekniske værksted, og det roder med værktøj. Skrivebordet er naturligvis støvsuget for rod. - Jeg har det utroligt fint, hvis der er orden omkring mig, siger Franck Bo Lind, der betegner sig selv som en gammeldags chef. Franck Bo Lind begyndte for 45 år siden som Danmarks vel nok yngste tivolidirektør, og han har stadig ikke fået nok. - Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke tænker over, at livet stopper, og det er ikke fordi, jeg er vanvittig, siger Franck Bo Lind og griner. Hver dag går Franck Bo Lind mange ture i Tivoliland. Han tager journalisten med en tur i haven, kommer forbi rutchebanen og hilser. - Det er tredje generation, det er Alexander, siger tivolidirektøren og hilser på barnebarnet, der er på arbejde. Turen går også forbi jazzdukkerne, der spiller nonstop uden løn ved indgangen. Musikere lige efter tivolidirektørens hoved. - Og så spiser de ingenting, jeg har aldrig problemer med Dansk Musikerforbund.