Et kærkomment tilbud til Dronninglund-borgere

50 afleverede affald på første åbningsdag af den nye, midlertidige genbrugsplads

Esben Heine
Ben­te Chri­sten­sen og søn­nen Martin er ved at gøre ko­lo­ni­ha­ven klar til 30-års fød­sels­dags­fest på lør­dag. Foto: Kim Dahl Hansen
Affald 2. september 2007 06:00

DRONNINGLUND: Så har Dronninglund omsider fået sin genbrugsplads - men kun en midlertidig, og kun en skrabet udgave. Der må kun afleveres haveaffald på pladsen ved Dregårdsvej i Dronninglund, og så er der en container til rent jord. Portene blev åbnet i går klokken 10, og i løbet af de tre timer, var der 50, der benyttede sig af den ny plads. Det er driftsleder hos Affaldsselskabet Thomas Thomsen, tilfreds med. Han henviser til, at pladsen er ny, og at der kun er mulighed for at aflevere haveaffald. - Hvis nogle har andre former for affald, vælger de jo nok at køre til for eksempel pladsen i Hjallerup, fortæller Thomas Thomsen. - Man kører ikke til Dronninglund med grene og til Hjallerup med resten. Thomas Thomsen var sammen med Johnny Haslund mødt op for at tage imod de første besøgende. Johny Haslund er normalt pladsmand i Jerslev. Thomas Thomsen fortæller, at der i for eksempel Jerslev er 100 besøgende med haveaffald på en weekend. - Det typiske er 200-300, men der har da været 800, bemærker han. Og brugerne er glade for den ny plads. Sygeplejerske Helle Sønder og ingeniør Per Sønder havde haveaffald med. - Vi har kørt flere læs, da vi er ved at lave om i haven, fortæller de. - Vi er da glade for, at vi kan aflevere affaldet i Dronninglund, fremfor at skulle til Hjallerup. Normalt bruger de genbrugspladsen fire-fem gange om året. - Det er mest forår og efterår, vi skal på genbrugspladsen, i forbindelse med havearbejde. Bente Christensen, der bor i Asaa, men har kolonihave i Kolonihaveforeningen Bækkely, havde en godt fyldt trailer med haveaffald. - Vi skal jo være klar til 30-års fødselsdag på lørdag, siger hun. Hun fik hjælp af sønnen Martin til at klare de tunge haveaffald. Hvor længe der er tale om en midlertidig plads, er et åbent spørgsmål. Thomas Thomsens bud er, at det først bliver i efteråret 2008. - Vi kommer sikkert først i gang til vinter, mener han. Der er holdt åstedsforretning som forberedelse til ekspropriation til en ny genbrugsplads. Den permanente plads bliver på ca. 4000 kvadratmeter, hvor den midlertidige plads er på 2000 kvadratmeter. Grenpladsen, som der står på skiltet, er åben lørdag og søndag klokken 10-13 fra april til oktober.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...