Et kig ind i den lukkede skov

} FODTUR: Tirsdag aften i næste uge får naturinteresserede en enestående mulighed for at kigge inden for i det ellers lukkede området af Lille Vildmose, Tofte Skov. Det er Aage V. Jensens Fonde, der inviterer, mens det er lokale naturkyndige guider, der åbner porten, går i spidsen og fortæller om det, man ser på sin vej. Der er vildsvin, krondyr, rådyr på jorden, traner, skarver og kongeørne i luften. En næsten uberørt natur, som man får lov at trave ind i. Turen er på ca. 7 km, og det gælder om at være vaks ved skovlågen og være på den offentlige p-plads nord for Kattegat Strand Camping præcis kl. 19. Kun de, der kommer til tiden, kommer med ind. Lågen lukkes nemlig, mens turen foregår.