Aalborg

Et kig ind i fremtiden

Kommunens første erhvervs- og uddannelsesmesse blev besøgt af mere end 1000 unge.

Rune Linnemann Jørgensen og Asger Tor Mikkelsen smager på sellerisuppen og overvejer et øjeblik en fremtid som kokke.Foto: Michael Koch

Rune Linnemann Jørgensen og Asger Tor Mikkelsen smager på sellerisuppen og overvejer et øjeblik en fremtid som kokke.Foto: Michael Koch

- Vi vil gerne noget med IT. Rune Linnemann Jørgensen og vennen Asger Tor Mikkelsen er sammen med resten af 8.b. fra Arden Skole taget på erhvervs- og uddannelsesmesse i Hobro Idrætscenter. Lader sig lokke Drengens første stop bliver hos kommunens jobcenter, hvor konsulent Henrik Terp står, og prøver at spørge mere konkret ind til drengenes ønsker. - Måske datatekniker eller sådan noget, siger Asger. Henrik Terp finder hurtigt lidt information om uddannelsen til datatekniker. Fem og et halvt år tager uddannelsen. Selv om de to klassekammerater har en ide om, hvad de går efter, så lader de sig også gerne lokke, når en stand ser spændende ud. - Vi har været henne ved Aalborg Universitet. Der sker en masse ting på deres stand, og man kan prøve at køre segway. Det er fedt, fortæller Rune. En fed uddannelse Langt om længe er køen hos Tech Colleges uddannelsesvejleder Niels Skjølstrup nemlig væk, så drengene kan høre om grundforløbet "strøm, styring og it", der er en forudsætning for at blive datatekniker. - I skal vide, at det kan være svært at få en læreplads inden for det område, fortæller Niels Skjølstrup. Det bekymrer nu hverken Rune eller Asger, som faktisk er ret vilde med det, de lige har hørt. - Det lyder bare som en fed uddannelse. Man skal ud og hjælpe folk, så man får set en masse mennesker. Det er ikke bare at sidde og glo foran en skærm, siger Asger. Jo, de to drenge mener klart, at de har fået noget ud af dagen.