Et kilo - et klistermærke

Mor til tre har tabt 18 kilo på 11 uger og det giver præmier fra vægtkonsulent

Ernæring 12. september 2002 08:00

Den 43-årige socalrådgiver og mor til tre, Jette Mathiesen, Aalborg, er barnligt glad for sin bog med klistermærker. Hver banan og hver isvaffel er belønninger for, at hun har tabt et kilo, og hun var stolt, da hun kunne hjembringe en nøglering som præmie for "minus ti kilo Jette". Hun er en af De Danske Vægtkonsulenters disciple. I løbet af 11 uger har hun tabt 18 kilo og hun fortsætter støt mod sit mål, 75 kilo. Da hun begyndte, vejede hun 105, 2. Hun er så sikker på, at hun klarer det, at hun har sagt ja til at lade NORDJYSKES læsere følge afviklingen af de resterende godt 12 kilo. - Nu lukker jeg ikke mere øjnene, når jeg går forbi et spejl, selv om jeg selvfølgelig stadig er for fed. Jeg er gået ned fra størrelse 52 til 44 og mine bukser kan ikke mere bare blive syet ind, så tøjmæssigt er det dyrt. Men det er alligevel skønt. Jette Mathiesen fortæller også om den fryd, hun følte, da forældrene til en af hendes klienter troede, de var gået forkert, da de mødte hende efter halvanden måned. De kunne ikke genkende hende. Delle-skjulere Hun siger, at hun har været overvægtig i seks år og at hun var noget nær specialist i at finde flagrende tøj til at skjule dellerne. - Min mand, der er læge, har tit set bekymret på mig. Jeg kunne ikke bremse spiseriet så længe, der var mad på bordet og for mig har mad altid hængt sammen med trøst, glæde, hygge o.s.v. Men selv om min mand var bekymret for min overvægt, ville han ikke høre tale om at give mig slankepiller. Og når jeg så før og efter billeder i ugeblades slankekure, tænke jeg altid, at det var fup. Det var et flysæde, der sendte Jette Mathiesen på den livsstilsændring, hun er i gang med nu og som også har fået hendes familie til at spise sundere. Hun og hendes mand fik som ønsket plads på første række i flyet, fordi hun af erfaring vidste, at der ville være plads til, at hun kunne være på sædet, når hun startede med at sætte armlænet lodret. - Men i netop dette fly var armlænet støbt fast, så der var ikke plads til min kæmpe røv og mine kæmpe lår. Samtidig sad hattehylden lavt, så jeg stod krumbøjet. Jeg lo af det, men følte mig som en lille grædende pige indvendig, da jeg bad stewardessen om et andet sæde. Det fik jeg og armlænet kunne hvile på mit lår. Jeg har snydt Jette Marthisen fortæller også, at hun mærkeligt nok aldrig har følt sig sulten med den nye kostplan. - Den skal følges nøje. Det betyder, at jeg skal spise lever en gang om ugen og her har jeg snydt. Det har jeg ikke tilstået før, men jeg kan ikke engang fordrage bare at røre ved rå lever. Jeg kan heller ikke kompensere ved at spise leverpostej, selv om det er tilladt. Men for at nå den rigtige mængde lever, skulle jeg jo æde flere bakker og i kostplanen taler vi om få gram. Jeg er også engang, men kun én, proppet fem-seks flødeboller i mig, indtil min dårlige samvittighed skreg på mig om, at jeg var på vej til mit gamle livsmønster. Det er slut. Jeg skal have klistermærker i min bog.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...