Et kinesisk skridt mod vest

Beijing, søndag /ritzau/ Kinas årlige samling i Folkekongressen sluttede søndag med en afstemning om en række ændringer i grundloven. Ikke uventet stemte et stort flertal for ændringerne - helt nøjagtigt 98,6 procent af de 2.903 tilstedeværende delegerede. I Vesten har der været blandede reaktioner på, at menneskerettighederne nu bliver skrevet ind i den kinesiske grundlov med ordene: "Staten respekterer og beskytter menneskerettighederne". Det er naturligvis underforstået, at der er tale om den kinesiske version af menneskerettighederne. I Kina regnes retten til et sted at bo, retten til at kunne spise sig mæt hver dag og retten til adgang til et ordentligt sundhedsvæsen for at høre til blandt de fundamentale og universale rettigheder. Vestens fokus på individuelle og politiske rettigheder anerkendes ikke. Uanset fortolkningen, så mener nogle vestlige iagttagere, at det er aldeles uden værdi, at menneskerettighederne nu føjes ind i den kinesiske grundlov. I Hongkong sidder Nicholas Becquilin fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights In China og ryster på hovedet: - Rent lovmæssigt er det uden nogen som helst betydning, siger han. - Grundloven indeholder allerede en række rettigheder, som regeringen ikke respekterer. Richard Baum, der er professor i politologi ved University of California i USA, er ikke enig. - Jeg mener virkelig, at det er vigtigt. Om ikke andet så fordi, at det kan forstærke forventningerne, siger han. - Hvis forventningerne til menneskerettighederne er lave, behøver regeringen egentlig ikke at bekymre sig så meget om dem. Men hvis de er skrevet ind i grundloven, virker det som en indrømmelse af, at der er et problem, og et stiltiende løfte om, at regeringen vil gøre noget ved det. Og det burde på mellemlangt sigt kunne skabe et pres på regeringen for at forbedre forholdene. Den amerikanske politolog ser det ikke som noget tilfælde, at det er netop nu, de kinesiske menneskerettigheder skrives ind i grundloven: - Jeg tror, at de kinesiske ledere er meget bevidste om verdensopinionen, siger han. - Og jeg tror, at de forstår, at hvis Kina skal kunne slutte sig til rækken af verdens stærke magter, så må de spille efter visse fælles regler. Og én af disse regler hedder menneskerettigheder, eller i det mindste en støtteerklæring til menneskerettighederne. Jeg tror, at den kinesiske topledelse stiler efter at spille en rolle internationalt. De er meget bevidste om den fortsatte kritik, som har været rettet mod dem for brud på menneskerettighederne de seneste to årtier. Richard Baum er dog ikke blind for, at der er lang vej fra, at en rettighed skrives ind i den kinesiske grundlov, og til at rettigheden faktisk er sikret den enkelte borger. Det kommer også til at gælde for grundlovens nye forsikring om, at den private ejendomsret er ukrænkelig. - Akkurat som med menneskerettigheder, så er beskyttelsen af den private ejendomsret et bredt og vigtigt princip, understreger han. - Men det bliver rigtigt svært rent faktisk at virkeliggøre princippet. Der er adskillige rapporter, i hundredvis, ja, i tusindvis, om, hvordan privat ejendom er blevet misbrugt eller inddraget af offentlige embedsmænd uden hensyn til loven. Der skal en enorm anstrengelse samt forbedringer i selve lovapparatet til, før dette princip kan føres ud i livet. Det er selve ideen om at styre et land via lovgivning, der skal udvikles dybere og bredere end i dag, hvis begrebet privat ejendomsret skal have nogen mening. Så selvom dagens kinesiske grundlovsændring kan betegnes som et skridt mod vest, så er der fortsat langt igen på den vej, som blev udstukket af Deng Xiaoping for 25 år siden. Og netop de ofte meget anderledes kinesiske fortolkninger af begreber, som vi i Vesten anser for at være veldefinerede, vil i de næste mange år frem kunne skabe masser af debat. Tag bare sådan en ting som den kinesiske opfattelse af demokrati. Premierminister Wen Jiabao tolkede søndagens afstemning om grundlovsændringerne som et tegn på demokrati. - Den ændrede grundlov blev godkendt af Kinas Nationale Folkekongres med overvældende støtte, sagde han. - Det er en afspejling af det kinesiske folks vilje.