EMNER

Et klassisk 1. maj-møde

Festtaler om frihed, lighed, solidaritet og kritik af regeringen

HADSUND:Der stod både et telt og en hoppeborg i vejen for manden, der havde sat sig til rette på bænken, efter at være cyklet ned til fjorden for at nyde en morgenpilsner. Længere henne på kajen lå store stabler af stormfældede stammer i vejen for lystfiskerne. Men det var ikke den slags forhindringerne, der var på dagsordenen inde i teltet, hvor forsamlingen fik læst lektien af et par fuldskæggede skolelærere fra Arden. Det var tværtimod Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen, Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard, der som henholdsvis statsminister, finansminister, indenrigs- og sundhedsminister og regeringens parlamentarisk grundlag er den fire-bande, der står i vejen for det socialdemokratiske projekt om et samfund, der bygger på frihed, lighed og solidaritet. Det lod først Arne Toft, socialdemokratisk folketingsmedlem og tidligere borgmester i Arden, og derefter H.C. Maarup, nuværende borgmester i Arden med ambitioner om at blive borgmester for den kommende Mariager Fjord Kommune, forstå. Anledningen var LOs 1. maj-møde, der fra morgenstunden havde samlet lige knap 100 mennesker til morgenkaffe, rundstykker, sange og altså taler, hvor de to nævnte blev suppleret af Klaus Hansen, Dansk Metal samt folketingsmedlem Bjarne Laustsen. Begge socialdemokrater, forstås. Arne Toft slog tonen an med en tale bygget op over arbejderbevægelsens klassiske dyder, udfald mod regeringen samt en opfordring til at sige ja til EU-forfatningen, når der 27. september skal stemmes om dén. Han mindedes også sin første 1. maj i Hadsund, fordi hans tale i løbet af den dag i bogstaveligste forstand blev utydelig. Regn fik teksten til at flyde ud, så den ikke kunne holdes så mange gange, som tanken var. Den situation undgik H. C. Maarup ved sin lokale 1. maj-debut. Dels stod han i et telt, dels skinnede solen og dels fik han givet det indtryk, at han holdt en ganske særlig tale for hadsunderne. Han sagde, at han havde fået det råd af sin fraværende ven og borgmesterkollega Karl Christensen, at han skulle fortælle, hvem han var. Det gjorde han blandt andet ved at fortælle om sin familie, hustruen Ruth, moderen på plejehjemmet, de fire børn og sin erhvervsmæssige karriere. Det blev samtidig afsættet til at fortælle om den indsats, han mener bør gøres ikke mindst i den kommende Mariager Kommune, og talen kunne såmænd - og blev det måske - uden nævnte hilsen bruges andre steder rundt om fjorden, og sådan er det jo for de travle talere: De kan ikke finde en dyb tallerken på hver en talerstol, men må vide på forhånd, hvad de vil sige og måske endda genbruge. Det giver os så mulighed for at fortælle, at Bjarne Laustsens ville sige: - En klog mand har sagt: For de unge hedder det ikke længere "første maj". Det hedder: "Mig først". Noget er der om det, men midt i individualiteten har vi alle brug for et holdbart fællesskab uanset alder. Jeg håber på, at "mig først"-tankegangen så bliver afløst af en mere moden opfattelse af, at individet trods alt står stærkest, når han eller hun står sammen med os andre, bebudede han, at han ville sige.