Et laaangt tilløb ind i ægteskabet

Først skal de dårlige vaner tjekkes ud, de skarpeste kanter slibes af, og de første kriser klares. Og SÅ er vi klar til at blive gift. Aldrig før har vi været så gamle, før vi siger ja til hinanden, og det er måske slet ikke så skidt endda

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Når man siger ja til hinanden, handler det også om at sende et signal til omverdenen om, at det er det her, vi tror på. Derfor har der også været en stigning i antallet af gæster i kirken. (Modelfoto) Foto: Colourbox

Der blev grædt en hel del den dag. Af glæde forstås. Først i kirken. 60 mennesker presset sammen på de smalle træbænke. Det småregnede udenfor. Og indenfor blev præstens ord om kærlighed krydret med lyden af barnegråd. Men alle hørte, da Peter og Marie sagde ja til hinanden. Senere i byens selskabslokaler. Vin og mad og snak om sidemandens jobovervejelser og borddamens medbragte baby. Og en masse taler. Der alle snoede sig om den kærlighed, der vibrerede mellem det nybagte ægtepar. Om hvor indlysende det var, at det skulle være dem. Stadigvæk. Efter 13 år. For brudeparret for bordenden var nemlig ikke bundet sammen af en ny og spirende forelskelse. Først og fremmest var det alle årene sammen, børnene og hverdagslivet, der bandt. Mere end et årti havde de levet sammen som kærester med alt, hvad det indebærer. Og en stålsat tro på, at det også kunne bære i fremtiden. At det faktisk ikke kunne være anderledes. Selv efter 13 år, hvor ægteskab slet ikke var på tale. - Jeg har helt ærligt aldrig drømt om at blive gift, og det var slet ikke noget, vi havde snakket om før, men da han så spurgte mig, blev jeg virkelig glad. I forvejen var vi jo bundet sammen for resten af livet på grund af børnene, men det, at han så alligevel spurgte, føltes som et endnu større valg af mig, fortæller 32-årige Marie, som blev gift med Peter i foråret. Med eftertanke Og skal man tro de seneste tal fra Danmarks Statistik, er Peter og Marie langtfra alene om at tage et langt tilløb til ægteskabet. Tværtimod. For 30 år siden var kvinden i gennemsnit 24 år og manden 27 år, når de sagde ja til hinanden. I dag er de 32 og 34 år. Og det er tilsyneladende ikke, fordi vi har fået sværere ved at finde den eneste ene. For tallene vidner samtidig om en stigning i antallet af par, der bor sammen uden at være gift. Det er også sådan, virkeligheden ser ud i Jesuskirken i Valby. Hvert år lægger den kirkeligt rum til op mod 50 vielser, og langt de fleste af brudeparrene er på plussiden af de 30 år. Det er mennesker, der har levet sammen i en årrække, og som nu - ofte fordi der er kommet børn til - vil sætte familielivet ind i ægteskabets ramme. - Og der ligger tydeligvis meget eftertanke bag. Der er jo ikke længere nogen eller noget, der tvinger dem ind i ægteskabet. Så de kommer, fordi det er det, de vil. Fordi de ikke vil andet, og fordi de har en ubændig tro på, at ægteskabet borger for lødighed, lyder erfaringen fra præst Hanne Rosenberg. Hun oplever, at de kommende brudepar generelt er mere velforberedte og velovervejede. De har tænkt på alt lige fra tøj og mad til ægteskabets betydning. - På den måde har vielseshandlingen skiftet karakter i forhold til tidligere. For år tilbage var den ofte præget af at være en praktisk ting. I dag er det først og fremmest en bekendelseshandling, hvor vi over for kolleger, naboer, familie og venner siger, at det er det her, vi tror på, siger Hanne Rosenberg. Vi øver os Så til trods for tidligere generationers budskab om fri kærlighed, og at der ikke længere er bundet en række rettigheder og statussymboler i halen på et giftermål, lever forestillingen om ægteskabets særlige budskab om samhørighed altså stadig. Og især børnenes ankomst har det med at få os til at springe ind i ægteskabet, påpeger seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod. - Flere siger, at ægteskabet er med til at gøre dem til en rigtig familie, og det er det, man gerne vil være, når man får børn. Familien er blevet moderne igen, på trods af at den er så svær at få til at hænge sammen, siger hun. Og netop familielivets udfordringer og mulige benspænd kan være en af forklaringerne på, hvorfor vi ikke bare siger ja til hinanden langt tidligere i forholdet. Først og fremmest skal man lige vænne sig til at være to. Eller som fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal Hansen siger: - Vi lever i en tid præget af individualisering, og brylluppet er jo på mange måder at opgive sig selv. Desuden er der så meget andet at fylde i livet og bruge tid og penge på, siger hun. Samtidig er mange af de giftemodne i dag børn af den generation, der troede på, at kærlighed ikke skulle spildes på tosomhed. Det er mennesker, der har oplevet opbrud og opgør med kærligheden på nærmeste hold. Som gerne vil det familieliv, de måske aldrig selv har haft. Men også ved, at kærlighed kræver øvelse. - De er helt på det rene med, hvor skrøbeligt sådan et samliv er, men de forsøger alligevel at gardere sig ved at lade der gå en rum tid, inden de bliver gift. Min oplevelse er, at de selv tror på, at ved at leve sammen i mange år har de gjort mest muligt for at sikre, at de gifter sig med den rigtige, siger præst Hanne Rosenberg. Og det er det samme billede, der tegner sig i Else Marie Kofods forskning. - I dag er det karakteristisk, at man laver en masse aftaler med hinanden inden, for man vil meget nødig have, at det skal gå dårligt. Det handler simpelthen om at prøve hinanden af, så man kan være sikker på, at man er rigtige for hinanden, siger hun. Det vender Statistikken siger ikke noget om, hvorvidt vores krumspring bærer frugt. Om vi nemmere undgår skilsmissen ved først at sige ja til hele pakken, når vi ved, hvad den indeholder af fælles banklån, sur kaffeånde og våde håndklæder på badeværelsesgulvet. På Dansk Folkemindesamling sidder Else Marie Kofod ikke med noget videnskabeligt svar. Men ræsonnementet ligger ligefor: - Med børn og med alderen er der flere ting, der binder en sammen. Man bliver måske også mere accepterende, og dermed bliver det nok lettere at gennemføre et ægteskab. Heller ikke Hanne Rosenberg kan give noget entydigt svar. Hun slipper for så vidt ægteparret i det øjeblik, de har sagt ja. Men intentionerne er hun ikke i tvivl om. - Når man siger ja til hinanden efter så mange år, har det jo en anden tyngde og en anden klangbund. På trods af alt det, der på sin vis taler imod, vælger de alligevel ægteskabet, siger præsten, der til gengæld - måske - med tiden må indstille sig på, at udviklingen vender. Så det om ti eller tyve år hovedsageligt er par under 30, der vælger at sige ja i kirken eller på rådhuset. For når fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal Hansen kigger i sin krystalkugle og på de kommende generationer, får ægteskabet en anden plads. - Jeg ser tydelige tendenser til, at folk i stigende grad har behov for at hænge deres tilværelse op på noget. Og i et bryllup hænger man jo i hvert fald hinanden op på et løfte. - De helt unge er desuden langt mere fokuserede på familie og venner. Karriere og materiel rigdom er ligesom noget, de tager for givet, men de oplever også i den grad et samfund i forandring. Det betyder, at de har en særlig vilje til fællesskabet. Den lille forandring I Århus i lejligheden, hvor Peter og Marie bor med deres to børn, har vielsesringene ikke betydet mindre hektiske hverdagsmorgener eller færre aftener, hvor man udmattet dejser om i sofaen. Men noget er alligevel forandret. -Voressamhørighedvarjoudenskrammer,daviblevgift,ogmankansige,atdet,visagdejatildendag,sigervijojatilhverdag.Menalligevelerjegvirkeliggladfor,atvierblevetgift.Fordetførsteerdetdejligtathavehaftdenoplevelsemedhinandenogvoresfamilieogvennerogligesomfåstadfæstet,atnuerviogsåvoresegenfamilie. - Men mest af alt er det, som om man i højere grad får øje på den person, man har valgt. Der er noget ganske særligt ved at sige ja til hele det menneske med alt, hvad det menneske indeholder, og ikke mindst at hylde alt det, vi har skabt sammen.