Et lag asfalt sikrer blidere kørsel på Sønderbro

Lars Termansen
Man­dag gik ar­bej­det i gang med at læg­ge as­falt hen over godsbanesporet. Foto: Gre­te Dahl
Aalborg 8. maj 2007 06:00

AALBORG: Det bumper lidt mindre på Sønderbro i Aalborg. Den store indfaldsvej har fået et lag asfalt, der skal gøre det lidt mere behageligt for trafikken at køre på strækningen. I årenes løb har underlaget sat sig, mens skinnerne er forblevet i samme højde. Og det kan høres og mærkes, når man i bil kører over forhindringen. Men mandag blev et dampende nyt lag asfalt lagt ud over et gammelt godsbanespor, men det er næppe en løsning, der skal holde i mange år. Kommunen har nemlig planer om at lave et lysreguleret kryds på stedet med ind- og udkørsel til eternitgrunden. I den forbindelse skal jernbaneskinnerne pilles op. Men foreløbig er skinnerne kun skjult under et lag asfalt. Samtidig med at skinnerne får en jævn overgang, benytter kommunen anledningen til at rette op på et afløb for at undgå en stor vandpøl i den sydgående kørselsretning. Godsbanesporet har forbindelse til eternitfabrikken, men det har ikke været i brug i flere år. Sporet løber videre vestpå og krydser også Håndværkervej, og også her er det planen at fjerne skinnerne. Det skal efter planen ske i løbet af 2007.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...