Et langt liv

Dorthe Funch vil blive savnet. Af sine nulevende fem børn med ægtefæller, sine mange børnebørn og sine oldebørn. Hun blev født i Egypten. Faren var dansk ingeniør og moren græsk sygeplejerske. Opvæksten var beskyttet indtil det tolvte år, hvor hun, efter at have mistet begge forældre, sammen med en yngre søster blev sendt til Danmark for at vokse op i farens hjemland. Dorthe Funch blev uddannet korrespondent og havde arbejde i forskellige statslige institutioner i København. Her mødte hun den unge jurastuderende, Mogens Funch, som hun blev gift med. De flyttede til Ribe, Svendborg, Hjørring og i 1951 til Thisted, hvor Mogens Funch havde købt en advokatforretning. Dorthe Funch var et livstykke. Man mærkede det, når hun svarede telefonen hjemme på Æblevænget med et tøvende "Dorthe Funch". Når man havde givet sig til kende, svarede hun højt og glad, og så vidste man, at der minimum ville gå tyve minutter med snak. Hun var med i alt, hvad der foregik i familien. At tale med Dorthe Funch var som at ringe til et nyhedsbureau. Hun holdt styr på, hvad alle familiemedlemmer foretog sig, og der var også en kommentar til de ting, der skete i verden. Hun holdt sig orienteret. Helt til det sidste var hun med foran fjernsynet, når store kongelige begivenheder løb af stablen - og ikke mindst, når danske og udenlandske idrætsstjerner præsterede. Dorthe Funch var inkarneret håndbold-, golf- og tennisfan. Hun foretog snildt en analyse af håndboldkvindernes præstationer i december, og fik også lidt med af håndboldherrernes VM fra sygesengen på Thisted sygehus i januar. For hun var aktiv. Da fysikken var til det, spillede hun tennis, golf og dyrkede yoga. Og hun elskede det. Hun fortalte historier om hugorme på golfbanen, som satte gru i børnebørnenes sind, og hun elskede hele fællesskabet omkring især golf. Hun havde "golfveninder," som hun mødtes med til frokost sent i livet, og hun sørgede altid for det bedste til sine gæster. Skønt alle børnene blev sendt ud for at erobre verden - og til en vis grad gjorde det - valgte Dorthe Funch at blive i sit elskede Thisted. Med god brug af breve, postkort og telefon var hun i stadig kontakt med alle familiemedlemmer og holdt styr på alle begivenheder. Alle i familien Funch er stolte af Dorthe Funch som mor, svigermor, mormor, farmor og oldemor. Hun var ikke bange for at blande sig og give gode råd - ofte med referencer til sit eget liv, som hun i al overvejende grad var meget tilfreds med. Dorthe Funch satte stor pris på alle de mennesker, der omgav hende. Hun havde et positivt og taknemmeligt sind til det sidste og var glad for og interesseret i de personer, der krydsede hendes liv. Vi vil ikke begræde hendes død. Vi vil derimod fejre og aldrig glemme den store betydning, hun har haft for os. Og så kan mange inspireres af det gode, lange og meningsfulde liv, hun har levet. Familien.