Et lift gennem snevejret

SINDAL:Godt sneet inde blev Karen Frederiksen onsdag morgen ringet op og spurgt, om hun komme på arbejde på Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade i Sindal - kolleger længere væk kunne ikke nå frem. - Jeg tog vintertøjet på og gik de 300-400 meter gennem sneen ned til hovedvejen. Den første bil, der kom forbi, stoppede, bakkede og spurgte, om jeg vil have et lift. Og så kørte de mig helt hen på arbejde, fortæller en glad Karen Frederiksen. Hun blev på arbejde til sent på aftenen. Da var vejen hjem ryddet, så manden kunne komme af sted og hente hende. - Jeg kendte slet ikke de to unge, der stoppede og gav mig et lift. Men jeg mener, at de arbejder i Sindal El-forretning.