Jerup

Et lille hjertesuk

Jeg sidder her og undrer mig over, hvad det er, at en flok af vore unge her i Jerup egentlig har gang i. Jeg ved ikke, om de føler sig som nogle store helte, men for mig at se, består deres heltemod mest i at dreje håndtaget i bund på deres knallerter - som måske kunne trænge til et eftersyn af rette vedkommende. Men når de så synes, at de alligevel skal træne deres slappe muskler, behøver det så absolut at gå ud over vores tørrestativer her på Sindalvej 4. Det kræver jo heller ikke det store heltemod, for de ved jo godt, at her bor kun ældre, enlige og knap så mobile folk. Deres sidste bedrift er så, at de nu har stjålet min mands og min cykel - som vi meget dårligt kan undvære. Den ene har vi ved venlige menneskers hjælp fået tilbage, men den anden har vi ikke kunnet finde. Måske er der også nogle forældre, der godt kunne bekymre sig lidt mere om, hvad deres håbefulde poder laver om aftenen og natten.