Slagterier

Et liv blandt pølser og udskæringer

Kaj Børge Nielsen blev hædret for sine mange år på slagteriet

HJØRRING:46 år på samme arbejdsplads - det kan være vanskeligt at forstå i vore dage, hvor tingene nogle gange går meget stærkt. Og når man træffer Kaj Børge Nielsen er det bestemt svært at tro: Han må absolut være begyndt på slagteriet som barn ... Han ler, lidt genert over, at hans alder i den grad kan forbavse. Men det gør den, og Kaj Børge Nielsen fylder faktisk 66 næste gang. - Jah. Og egentlig er det længere, hvis det bare handler om slagterforretning, for faktisk begyndte jeg som bydreng på Andelsslagteriet i Vrå, da jeg var 14, fortæller han. Pølsemageren fra Vrå Efter skolen kom han fire år i lære som pølsemager - det var inden det store afbræk, fortæller han med et lille smil: 16 måneder på Nr. Uttrup Kaserne. Efter soldatertiden fik en kammerat ham overtalt til at prøve lykken i Hjørring. Det var i 1961. - Og her har jeg været lige siden, siger han med eftertrykkelig tilfredshed. Et par år senere traf den unge pølsemager sin tilkommende, Grethe, under et Venstreforeningsbal på Vendelbohus. Ung var hun, knap 16 år. Andre tider Kaj Børge Nielsen kan fortælle om ganske andre tider på arbejdsmarkedet: - Der manglede folk på slagteriet, og man kom let i gang, siger han. Det blev - naturligt nok - i pølsemageriet på Dansk Andels Slagteri, som det dengang hed, han svang kniven de første år. Men med et slag var det slut: - Hele pølseproduktionen flyttede til Brønderslev, og i stedet for kom jeg i udbeningsafdelingen. Det var ikke bare afdelingen, som var ny - også produktionsmetoden, for Kaj Børge Nielsen blev med et akkordarbejder. - Det var selvfølgelig nogle gange hårdt. Men jeg har været heldig - ikke en eneste dag har jeg døjet med ryggen, sådan som mange af mine kolleger, siger han. Fra udbeningen gik turen til udskæring af kambånd til det japanske marked. Her var Kaj Børge i 10 år. - Japanerne stiller meget store krav til kvaliteten. Og der var næsten ingen fedt på de udskæringer, som gik til eksport, fortæller han. Taknemmelig Kaj Børge Nielsen har været meget taknemmelig over at have haft et godt arbejdsliv. Og at slagteriet har været en rigtig god arbejdsplads afspejles også i de efterhånden ganske mange medarbejdere, som har opnået en hædersbevisning efter 40, 45 og 50 års ansættelse. - Danish Crown har været en dejlig arbejdsplads - en god omgangstone og, fornemmer jeg, en ældrepolitik, forstået på den måde, at arbejdet har været tilpasset den enkeltes fysiske formåen, siger han. Kaj Børge Nielsen har altid cyklet til arbejde. Men hans kone, Grethe, tror ikke, at det har været det, som har holdt ham i form: - Jeg tror snarere, det er omvendt. Han har cyklet, fordi han netop kunne, ler hun. Egentlig holdt han på Danish Crown 14. juli i fjor, men det er først nu, han og en anden jubilerende kollega bliver fejret med en uformel sammenkomst i den gamle rødstensbygning, som rummer slagteriets administration. Ved denne lejlighed fik han overrakt Dronningens fortjenstmedalje. Spørger man ham om, hvad det bedste har været i et kødfuldt liv, smiler han bredt: - Det allerbedste var, at det var fast arbejde.