Et liv i en klokkestreng

Sommeren i år var lang og varm. Så hverken Morten eller Michelle Geisnæs havde mistanke om noget alvorligt, da deres dengang kun ti måneder gamle søn, William, ikke kunne sove og var utilpas.

- Han havde tidligere haft mellemørebetændelse, så vi troede, at hans gener enten skyldtes varmen eller fordi han måske var ved at få mellemørebetændelse igen. Vi tog derfor William til vagtlægen, der imidlertid ikke kunne finde noget på ørene, så vi blev sendt hjem igen, fortæller Morten og Michelle Geisnæs. Men lille William blev ved med at have det dårligt. Han drak meget og begyndte at hive mere efter vejret og var til sidst helt apatisk. Morten og Michelle tog endnu en gang til vagtlægen med William, hvor de fik besked om at se tiden an. - William blev stadigt dårligere, så derfor tog vi næste dag til vores egen læge, der straks indlagde ham til observation på børneafdelingen i Aalborg. Det var heldigt. På børneafdelingen opdagede de, at han havde sukkersyge og var i et såkaldt prækoma. Hvis vi havde ventet et døgn mere, kunne han have været død, fortsætter Michelle og Morten, der i dag stadig er skuffede over, at vagtlægen ikke fik indlagt William. - På børneafdelingen i Aalborg fortalte de os, at sukkersyge blandt så små børn er så sjældent, at det kun er én ud af 100 praktiserende læger, der har set det. Faktisk er William det hidtil yngste barn, der er blevet konstateret sukkersyg i Nordjylland. Men alligevel burde vagtlægen havde indlagt William, når de ser et lille barn, der er så dårligt, mener Michelle og Morten Geisnæs. Choket over at William i en alder af kun ti måneder havde fået sukkersyge, blev snart efterfulgt af endnu en forskrækkelse. - Da vi dagen efter mødte op til samtalen på sygehuset, lagde afdelingens sygeplejerske ud med at spørge os om, vi havde tænkt over hvem af os, der skulle tage seks måneders orlov. Vi vidste på det tidspunkt slet ikke noget om sukkersyge, og var ikke klar over, hvor krævende det er at være forældre til et lille barn med sukkersyge, husker Michelle og Morten. Da William blev indlagt, lå hans blodsukker så højt, at det ikke kunne måles med det normale måleudstyr. Men både Michelle og Morten er i dag eksperter i at måle blodsukker hos William. - Williams sygdom har betydet, at vi har lært at indrette vort liv efter klokken. Vi måler hans blodsukker med tre timers mellemrum - også om natten. Desuden skal William have mad seks gange i døgnet, og det skal også ske på klokkeslet. William får mad kl. 7.30, 9.30, 11.30, 14.30, 16.30 og 18. Egentlig skulle han også have et måltid ved 21-tiden, men han er simpelt hen for træt. Når han skal have mad så tit, kniber det for ham at få sin middagssøvn, og nogle gange er det også et problem, at han ikke får lov til at sove igennem, til han vågner af sig selv om morgenen, forklarer Michelle og Morten Geisnæs. Træt hele tiden Slik og søder sager må William ikke få. Derfor er både Michelle og Morten Geisnæs også holdt med at drikke cola, da William ellers vil smage på colaflasken. Michelle, 24, læser til lærer i det daglige, og da hun netop havde haft orlov i forbindelse med fødslen, valgte de, at det var Morten, 33, der skulle gå på orlov for at passe William. - Jeg er restauratør i Jomfru Ane Gade og dermed selvstændig, og da jeg har en forstående kompagnon, der selv har prøvet at have syge børn, kunne jeg nemmere gå på orlov end Michelle, der gerne ville videre med sit studie på seminariet. Desuden er jeg bedre til at være oppe om natten end Michelle. Før William fik sukkersyge, har jeg aldrig rigtigt følt mig træt, men det gør jeg nu. Jeg kan jo aldrig sove igennem en hel nat. Heldigvis er William blevet så vant til at få et lille prik, når han skal have målt sit blodsukker, at vi kan gøre det, uden at han vågner, fortæller Morten. William skal have sund kost ved hvert måltid. Han må ikke få slik og sodavand, da det vil påvirker hans blodsukker alt for meget. Motion og søvn påvirker blodsukkeret, så hvis William har været fysisk aktiv og leget, kan hans blodsukker pludselig være røget helt i bund, så han straks skal have noget at spise. Også når han sover, synker blodsukkeret, så han må ikke sove for længe, men bliver vækket for at få noget at spise. Sunde spisevaner er dog ikke nok til at regulere hans blodsukker. - Han skal også have insulin to til tre gange i døgnet. Det sker ved at vi stikker ham i låret, forklarer Michelle og Morten Geisnæs. For nyligt havde William influenza. Her mistede han appetitten, da han blev syg. Det er helt normalt, når små børn får influenza. Men det går bare ikke, når man har sukkersyge. Hans blodsukker røg helt i bund, så Willam blev indlagt i tre døgn, hvor han fik sukkernæring direkte i blodet gennem et drop. Nu er William begyndt i dagpleje, og Morten er begyndt at arbejde igen. Willliams dagplejer har været på kursus for at lære, hvad sukkersyge er og hvilken mad et sukkersygt barn skal have. Hun har også lært at måle blodsukker. Også Williams bedsteforældre har været på kursus for at lære om sukkersyge, og når han skal starte i børnehaven og skolen, skal personalet også her på kursus i sukkersyge. - Det er meget vigtigt, at man passer sin sukkersyge. Ellers er der risiko for mange alvorlige følgesygdomme. Men når blot man passer Williams sukkersyge, er han et sundt og raskt og meget glad barn i det daglige. Han skal tage insulin resten af sit liv, men så kan han også leve lige så længe som andre mennesker, siger Michelle og Morten. Selv om der er lidt større risiko end normalt for at deres næste barn også kan have diabetes, har de derfor ikke mistet lysten til at få flere børn senere. Som andre småbørnsforældre til børn med diabetes har de stadig regelmæssig kontakt med børneafdelingen på Aalborg Sygehus. - Det har været altafgørende for, at det er gået så godt, som det er gjort. I en lang periode ringede en diabetes-sygeplejerske hver morgen til os, og det samme gør hun til andre forældre til små børn med diabetes. Vi taler stadig sammen med hende et par gange om ugen. Der er mange situationer, hvor diabetesbørn kan reagere anderledes end andre børn, så støtten fra børneafdelingen er ganske enkel uvurderlig. Det samme gælder den støtte vi har fået fra vores forældre. Uden nogle gode bedsteforeældre på begge sider til at passe William, havde det været helt uoverskueligt, hvis det hele ikke skulle drejse sig om blodsukker, kost og insulin hele tiden, siger Michelle og Morten.