EMNER

Et Liv i ungdomsskolen

Sædvanen tro Hammer, Hammer Smidt

ARDEN:Og vi bringer en advarsel: Vær venlig at lytte opmærksomt. Her i lokalet befinder sig teenagere. Og teenageren er karakteriseret ved både at støje og lugte. Kan være yderst irriterende for sine omgivelser. Og der findes ikke noget effektivt middel mod en teenager ud over at udvise tålmodighed. Sørg for at fodre ham eller hende regelmæssigt, Ellers vil teenageren uhæmmet kaste sig over fødeemner som chips og cola. Citatet fra rockmusicalen "Liv" antyder, at humoren har vundet et par meters indpas til fordel for visse års brug af grovfilen. Liv er en venligere forestilling end set de senere år i Arden Skoles samlingssal, men bestemt ikke ringere - og det det siger faktisk ikke så lidt. Hammer og Smidt med fornavnet Henrik borger også for kvalitet som fælles varemærke. Musikskoleleder Henrik Hammer komponerer musik til enhver lejlighed - fra en orgelfnysende bryllupsmarch over en strygersmertende banal romance til en kærlighedsscene - hen over heavyrock, når forestillingen er i stødet til det. Frem mod en fejende technoåbning på den store diskoteksscene til sidst, hvor Liv må vinke farvel til kæresten Mads og - måske - også farvel til bedsteveninden Louise. Dybest set en både sød og bitter og let genkendelig historie blandt dagens teenagere, som taler et sprog, vi genkender. Noget, Henrik Smidt før har vist sig at have ører for. Historien lever ikke mindst i kraft af troværdige replikskifter, dens trakasserier mellem aktørerne og mere eller mindre godmodige drillerier. Dertil den vanlige ironiske distance til voksenverdenen. Selvoptagede forældre (læs: fædre) og alt for styrende lærere, der forveksler elev-lærersamtalen med en voksenmonolog: Fortæl os, hvordan du føler det går, Liv. Det er jo dig, der er i centrum. Kun dig, der kan mærke, hvordan du egentlig har det, inviterer dansklæreren. Og du må endelig afbryde, hvis du har nogen kommentarer. Men du har måske forandret dig - ja, en lille smule... - Henrik Smidt skriver replikkerne. Hvorimod selve handlingen opstår gennem en række teaterøvelser, vi gennemspiller - og som betyder, at vi som medvirkende selv er med til at udforme handlingen, forklarer Anne-Line Boo Stefansen - forestillingens Louise. - Men gennem de øvelser hører forfatteren jo også vores sprog, så på den måde er vi inddirekte med til også også at forme replikkerne, tilføjer hovedaktøren Liv - spillet af Stine Munk Poulsen. Sammen med blandt andre Theresa Lundquist Nuielsen og Maiken Damborg Sørensen som Liv-forældrene Britta og Erik skaber holdet en seværdig forestilling om Liv, der kommer til verden i 1989 og tager sig en tænkepause i teenager-tilværelsen i 2004, hvor hun ramler ind i en ordentlig gang kærestesorg. Her sætter Liv - men ikke livet - punktum.