Et liv med dyr, planter, børn og politik

- Skulle jeg vælge om, ville jeg blive lærer igen, fortæller tidligere borgmester Folmer Hansen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I hjemmet på Åhavevej bliver der lavet både hyldeblomstsaft og hyldebærsaft. foto: carl th. poulsen

VOERSÅ:Vi møder Folmer Hansen i det hus, som han og hustruen Lise selv byggede i 1977. Grunden er på 6.000 kvadratmeter. Her er en park med træer, buske og stauder, og der er direkte adgang til åen, hvor Folmer går en tur på sin egen sti mindst en gang om dagen. Her er en stor køkkenhave, drivhus og et hjemmebygget legetårn til børnebørnene. - Vi skal snart have bygget en etage mere på legetårnet, fortæller Folmer Hansen, mens han viser rundt i haven. Piben og en æske tændstikker følger ham overalt. Også da vi sidder indenfor i den hyggelige stue med direkte udsigt til havet. Borgmesterens møbler - Åh, du kan lige følge med herop og se min afskedsgave fra cheferne på rådhuset, siger Sæbys tidligere borgmester og viser vej til 1. salen. Folmer Hansen er meget taknemmelig for den flotte gave: Hele møblementet fra borgmesterkontoret: Et stort skrivebord, mødebord med stole, skænk og reolskab i palisander. Vi havde aftalt, at vi ikke primært skulle snakke om politik, men om højdepunkter i Folmer Hansens liv. Og han får lov at slippe for irriterende og nærgående politiske spørgsmål fra en journalist. Tilmed får han lov at bestemme dagsordenen og illustrere den med fotos fra de private albums. Folmer Hansen nævner tre overordnede emner i sit 66 år lange liv. Det er livet på landet blandt dyr og planter, tiden som lærer på Stensnæsskolen i Voerså samt arbejdet i byrådet, de seneste ni år som borgmester. Ferie på landet - Alle ferier tilbragte jeg hos min morforældre på en ejendom ved Åbybro. De havde alle slags dyr. Jeg var med til alle typer af arbejde, i marken, i stalden eller i køkkenet. Der fik jeg interesse for planter og dyr. - Jeg var altid velkommen, for så var der en ekstra hånd til at hjælpe med arbejdet. Og især min mormor elskede, når jeg kom, for så havde hun en at spille kort med. Det var hende, der lærte mig at spille whist. Det lå ligesom i kortene, at Folmer skulle arbejde ved landbruget. Tiden i skolen var okay, men Folmer var ikke stærk i skolefagene, fortæller han selv i dag. Men som voksen var Folmer begyndt at læse lidt mere, og en farbror mente ikke, der var megen fremtid i landbruget, så Folmer begyndte på seminariet i 1964. 30 år som lærer - Da jeg skulle søge arbejde som lærer vidste jeg, at jeg gerne ville bo nord for Limfjorden og tæt ved vandet. Efter et besøg i Voerså var jeg ikke i tvivl. Det viste sig, at valget var rigtigt. 30 år blev det til som lærer i Voerså. Da Folmer Hansen blev borgmester måtte han søge orlov fra skolevæsenet. - Det var min sidste chance for at blive borgmester, men jeg var ked af at skulle forlade Stensnæsskolen. I maj i år var Folmer Hansen vikar for en 9. klasse en hel dag. Omgangsformer - Jeg kunne godt fristes til at tage nogle vikartimer en gang imellem, men jeg tror, at det er bedst at sige nej. Mine normer for høflighed og omgangsformer passer ikke helt sammen med de unges i dag, erkender Folmer Hansen. - Hvis elever kommer brasende ind ad døren, beder jeg dem om at gå ud igen og banke på, inden de kommer ind. Det gør de så. Men de forstår ikke hvorfor. - Men skolen har betydet meget for mig. Jeg har været så glad, så glad for at være lærer, selvom jeg kan føle mig helt flov ved at sige det. Jeg har været glad for børnene, forældrene og mine kolleger. Skulle jeg begynde forfra, ville jeg være lærer igen. Folmer Hansen erkender at han måske er en sjældenhed i det danske skolevæsen. - Jeg synes, at man skal tale med børn og ikke til dem. Joh, jeg har da mødt lærere, der ikke kunne lide børn. - Men ”mine” forældre vidste, at de altid kunne ringe til mig, bare ikke efter midnat. Jeg har stort set besøgt alle familier til de børn, jeg havde i skolen. En bestemt sætning går igen i vores samtale, og det gælder for arbejdet ved landbruget, i skolen og som politiker: ”Jeg er aldrig på arbejde, og jeg har aldrig fri”. Folmer har altid trivedes bedst med, at arbejde og fritid går ud i et. At der er en sammenhæng. Familien Som nævnt er det Folmer Hansen, der har valgt temaerne - og familien har han slet ikke omtalt. - Min familie har hverken gavn eller glæde af at blive blandet sammen med det, jeg laver og har lavet, forklarer Folmer Hansen. Alligevel er det med stolthed han fortæller om sine børnebørn. Der er tre på 3, 5 og 8 år i Sæby. De har deres egen lille afdeling i Folmers køkkenhave. Det mindste barnebarn fra England har lige været ”hjemme” for at blive døbt. Hjemmet på Åhavevej i Voerså var fuld af engelske gæster i en lille uges tid. Hustruen Lise arbejder stadig som sekretær på Stensnæsskolen, så Folmer har alle muligheder for stadig at følge med i livet på skolen. Og det politiske er heller ikke til at komme uden om. Det politiske arbejde handler om budgetter, regnskaber, møder, planer, udvikling, samtaler med medarbejdere og så videre. Alt dette er meget vigtigt, men Folmer Hansen glæder sig også over mange sidegevinster. Mødet med mennesker - Jeg er kommet tæt på mange mennesker og fået indblik i manges liv - oplevelser, som jeg ellers ikke ville få. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har viet 500-600 brudepar, været med til 100 års fødselsdage, krondiamantbryllupper og i det hele taget været kommunens repræsentant ved mange begivenheder, Blandt højdepunkterne var selvfølgelig regentparrets besøg i Sæby i 1998. Når samtalen igen føres ind på byrådsarbejdet, taler Folmer Hansen sig virkelig varm. Om tiden efter kommunesammenlægningen har han selvfølgelig også en klar holdning. Centralisering er af det onde, mener Folmer Hansen. Centralisering - Det er tragisk, at beslutningerne nu tages langt væk fra dem, der arbejder med sagerne. Det ligger mig for eksempel uendeligt fjernt, at man tror, man kan lede en børnehave fra et kontor. Beslutningerne skal ligge hos de engagerede medarbejdere på stedet. - Når man kommer fra Asaa og kører mod nord møder man et skilt, hvor der står ”Frederikshavn”. Der burde også stå kommune. Man kører jo ikke ind i Frederikshavn. Vælgerlede Således har centraliseringen mange fæle ansigter. Folmer Hansen priser arbejdet og samarbejdet i Sæby Byråd, men han kender udmærket begrebet politikerlede. - Men prøv at se det fra den anden side. Jeg taler om vælgerlede. jeg synes, at vælgerne er utroligt dårlige til at sætte sig ind i tingene. Jeg har kendt mange byrådsmedlemmer som har arbejdet meget seriøst og fornuftigt. Men det honorerer vælgerne ikke. Vælgerne løber i stedet efter manden, der måske kun markerer et populært synspunkt i en tilfældig sag.